Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. NANNESTAD
395
af Humli RB. 421. firir Humbla (sønste) RB. 419 s. a Humale DN.
V 416, 1430. Hvmall DN. V 463, 1435. Homble NRJ. I 5. Homle
NRJ. I 17. Hwmble 1520. Homble 1578. 1594.Vi,Vi,Vi- 1666.
Homle (3 Gaarde) 1723 (til Søndre H. da Underbruget Kychelsrud).
Hnmall m., der antagelig i Oldn. har været brugt som Form af
Plantenavnet Humle, skjønt nu maaske alene den afledede Form humli kan
paa-vises. En stor Del af de med Huml-, Homl- begyndende Navne kommer ellers
af Insektnavnet humla f., tildels gjennem dets Brug som Elvenavn. Jfr.
Eidsvold GN. 90. — Den nuv. Form er opr. Dativform. Det 1723 nævnte
Underbrug Kychelsrud maa være en gammel Gaard Ketjulsruð, jfr. Frogn
GN. 15. En anden Del af denne Gaard er gaaet ind under Nannestad GN. 26.
21. Hafstad. Udt. hdffsta. — i Hafstadhum DN. IV 233,
1345. a Hafstadum DN. VIII 238, 1369. Haffstad NBJ. I 17.
Hoffstad 1520. 1557. Haffstadt 1578. 1594.Vi- Haffstad 1666. Hafstad
1723.
* Hafrsstaðir, af Mandsnavnet Hafr (opr. Betydning: Gjedebuk),
meget alm. i Norge i MA., efter Aasens Navnebog endnu i forrige Aarh. brugt
i Nordhordland i Formen Hav.
22. 23. Laake søndre og nordre. Udt. lake. — å Láku
Haakon Haakonsens Saga Kap. 217—219 (Fornm. s. IX 488 ff.), a
Lako DN. XI 20, 1326. a Lako DN. V 93, 1335. i Lako DN. VI
217, 1348. Laka (Nom.; nordre) RB. 241. a Laako RB. 422 s. .
Laku (nordre) DN. IV 535, 1403. i Lako 553, 1406. Lookee 1520i
Laagbe NRJ. I 17. Loge 1557. 1578. Laage 1594.Vi,Vi- Logge,
Laage 1666. Laache (2 Gaarde) 1723.
Láka f., se Ullensaker GN. 1 -53. Ogsaa her kan der tænkes paa
Elvenavn, uagtet der kun er smaa Vandløb, Tilløb til Leira, i Nærheden.
23. 5. Logna. Udt. långna.
* L(jgn f., se Indl. S. 67. Ordet betegner her vistnok Sted, der er
skikket til Anvendelse af Garn eller Vad til Fiskeri. Ligger ved Leira. Ikke
ualmindeligt som Navn paa Pladse og Smaaparter paa Romerike.
24. Kjønstad. Udt. ~k,ø"nnsta. — i Kønøstodom RB. 304. i
Køønastadhnm RB. 419. a Kønastadhum RB. 422. i Kiønastadhom
RB. 427. Kømestadt (1) 1520. Kønestad NRJ. I 17. Kiønnestadt
1557. Rønnestad St. 92 b. Kiønstadt 1578. Kiønestadt 1594.Vi.
Kiønestad OC. 57. Kiønstadt 1617. Kiønstad 1666. 1723.
Navnet findes ogsaa i Skogn, hvor det ikke haves i ældre Form end fra
1520 (Kønestad NRJ. II 199). Skriftformerne fra MA. forbyde at tænke paa
den ellers nær liggende Forklaring af Kvindenavnet Þj ó ð u n n; den virkelige
Oprindelse er mig ubekjendt.
25. Vestby. Udt. vcéssby. — a Vesby DN. XI 21, 1326.
Vestby DN. VI 198, 1345. i Væstby DN. III 309, 1376. i Vestby
DN. III 328, 1381. Væstby (Akk.) RB. 265. i Vesby RB. 291 s. 411.
i Væsby RB. 419. Wesby NRJ. I 17. Wessbye 1578. Weßby 1594.
Vi- Wesbye 1666. Westbye 1723.
Vestbýr, Vestgaarden; sandsynlig opr. Part af Nannestad.
26. Nannestad. Udt. ndnnesta. — Nannastada (Gen.) DN. IV
415, 1388. i Nannestadhe, a Nannestadom DN. V 368, 1418 (trykt
efter Afskrift fra 1458). Nannestadt 1594.Vi- Nannestad 1666. 1723
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
