Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. NANNESTAD
397
Fjeldnavn Kneppa stammer vel snarest fra knappr m., Knap, der jo ogsaa
selv bruges som Fjeldnavn.
37. Lyshaug. Udt. ly sú. — Lydiskof (!) DN. II 497, 1422.
Lyßoo 1520. Lysshog NRJ^ I 17. Lvsaag 1557. Liusouv 1578.
Liusou 1594.Vi. Lvsog JN. 328. Liusou 1617. Lyßhoug 1666.
Lys-houg 1723.
Den anførte Form fra 1422 kan ikke være helt rigtig, men kunde tænkes
feilskrevet forLydishof. Deraf kunde saavel den nuv. Udtale som de yngre
Skriftformer nok forklares; de sidste passe derimod mindre til
Sammensætning med hangr. Ly dis- kan jeg i ethvert Tilfælde ikke forklare med
nogen Sikkerhed.
38. Rud sondre. Udt. rú. — Rud 1520. Rudt 1594.Vi. Ruud
1666. 1723.
* Ruð n., Rydningen, jfr. GN. 3.
39. 40. Ukustad østre og vestre. Udt. u kusta. — i
Aku-stadhum (østre) RB. 422. i Akulstadhom RB. 426. Okustad DN. II
497, 1422. Wgestacl NRJ. I 17. Okulstadt 1557. Ockustadt 1578.
1594.Vi,Vi. Auckestad 0C. 53. Wkustad JN. 329. Uckestad 1617.
Wchustad 1666. Uchestad (2 Gaarde) 1723.
Akustaðir (Qkustaðir), se Ullensaker GN. 83.
41—43. Engelstad nedre, vestre og ostre. Udt. ængasta. —
in Ingællzstodum (vestre) DN. IV 94, 1312 (lat.), af Ingelstadhum
RB. 421. Ingelstacl NRJ. I 17. 1557. Engilstadt 1578. Engelstad
1594.Va,Vs,Va- Engelstad 1666. (3 Gaarde) 1723.
* I n gj al d s s t a ð i r, af Mandsnavnet Ingjaldr, endnu brugt i Ryfylke
og S. Bergenhus Amt i Formen Ingjell (skr. Engel).
43,9. Hvammen. Udt. vdmmen.
Er et i en dyb Dal liggende Engstykke (jfr. Indl. S. 57 under livammr).
44. Enger. Udt. cénger. — a Engium DN. VI 359, 1384. i
Ængiom (vestre og østre) RB. 304. Engenn NRJ. 117. Enger 1578.
1594.Vi. 1666. 1723.
Engjar, Engene, Flt. af eng f.
45. Taaler. Udt. va ei — i Valom RB. 304. Vole 1520.
Waaller 1666. Waaler 1723.Vt.
V ål i r, Flt. af váll m., se Indl. S. 84. Om Udtalen jfr. Ullensaker GN.
164 og Nes GN. 37.
46. Bidsler. Udt. bækksler. — Beislar BB. 304. Betzler 1520.
Beesleer NRJ. I 5. Beesler NRJ. I 17. Besler 1557. Biedtzler
1578. Biej3ler 1594.V2. Bisler 1636. Bedtzeler 1666. Bidsler 1723.
Beizlar. Navnet ser ud til at være en Hunkjøns-Flertalsform af det
vel kjendte Ord beizl n., Bidsel, (se Indl. S. 11 f.). Ogsaa Fællesordet beizl
har jo i nyere Folkesprog tildels antaget Fonnen Beksl, med vanlig
Indskydelse af k foran s med følgende Konsonant. Ordet er dog efter sin
Betydning lidet skikket til Dannelse af Stedsnavne, og der er Grund til at tro, at
det her har en ganske anden Betydning. Skulde det kunne forklares af bita
i Betydningen græsse (om Dyr) eller af det deraf afledede beita, slippe paa
Græs, og altsaa kunne betegne: Græsgang?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
