Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINGS AKER
II
stadhom DN. II 616, 1457. Glestedt 1520. Gledstadt 1578. 1593.
Gledsta 1604. Vi. Glestad 1669. Glæstad 1723.
Navnet findes ogsaa i Vardal (skr. Gliastad i DN. II 751) og paa
Hitteren (der nu i Formen Gløstad, skr. af Gliastad hom AB. 60). Efter
Skriftformerne fra MA. synes den opr. Form at være Gl j á s t a ð i r. Iste Led
kunde have sproglig Sammenhæng med gljá, at skinne, glitre, og kunde
derefter formodes at være et gammelt Elvenavn, hvilket vilde passe til
Gaarde-nes Beliggenhed paa alle 3 Steder. Efter Vigfussons Ordbog skal Gljá endnu
bruges som Navn paa en islandsk Elv; ellers betegner gljá der ogsaa en
grund, stillestaaende Vandsamling (Kålund, Hist. topogr. Beskr. I 211). —
Om det herunder indgaaede Angelset se GN. 125.
20. Enger. Udt. céngjer. — Enger 1669 (da Ødegaard under
Opsal No. 21, hvorunder den laa ogsaa 1723).
* Engjar, Engene, Flt. af eng f. (Indl. S. 49).
21. Opsal. Udt. ö" ff sal. — a Vpsalum DN. III 216, 1348.
Wpsalenn 1520. Vpsall 1578. Opßall 1604.Vi. 1669. Opsal med
Enger Engeslet. 1723.
Uppsalir, hvori sidste Led er Flt. af s al r (Indl. S. 73). Betyder
vistnok her, ligesom ialfald oftest i de mange Tilfælde, hvori dette Navn
forekommer: højtliggende Gaard eller: den øvre Gaard.
21, 2. Blindingsvoldeu. Udt. MinningsvøU’n.
Vistnok opr. en Sæter. Iste Led er vel Insektnavnet Blinding (ogsaa
Blindklegg).
23. Dalaust. Udt. clcélússt. — a Dal austan DN. I 128, 1315.
Dalloust 1593. 1604. Va. Dalost 1669. Daloust 1723.
Navnet synes dannet paa samme Maade som Bergaust GN. 34. 35, ved
hvilket man ikke har saa gammelt Vidnesbyrd om Navnets Form. Gaarden
ligger paa Østsiden af en Dal, ligesom Bergaust paa Østsiden af en
Bjerg-høide. Der synes altsaa at være Grund til at opfatte austan her som
Præposition («østenfor Dalen, Bjerget») og Navnene som «Præpositionsnavne»,
hvorom se Indl. S. 16. Det kan synes paafaldende, at Præpositionen ikke
her, som ellers ved Navne dannede med austan, norðan osv., staar foran,
men efter Ordet. Dette kan dog forsvares bl. a. ved Henvisning til de med
millum dannede Navne, der stadigt have Præpositionen bagefter (se Indl.
anf. Sted). Jeg kjender forøvrigt ikke flere Navne, hvori austan eller
lignende Præpositioner have denne Plads.
23. 2. Hogsveen. Udt. hø"gsvéa.
Efter Stedets høie Beliggenhed.
24. Sveeii. Udt. svea. — Sueen 1669. Sveen 1723.’/2.
Af svið f., Sted, ryddet ved Brænding (Indl. S. 80 under sviða);
almindeligt Navn paa Hedemarken, ialfald oftest ikke synderlig gammelt.
24,2. Nordsveen. Udt. nó’lsvéa.
25. Lier. Udt. li’er. — Lidhar (Akk.) DN. III 576, 1448.
Lider DN. II 743, 1500. Lyer 1520. Lider 1593. Liider 1604.Vs.
Lier 1669. 1723.
L i ð i r, Flt. af 11 ð (hlíð) f., en Li.
26. 27. Bjorge nordre og sondre. Udt. bjø’rje. — a Biorgom
DN. X 96, 1414. Biærghom (Dat.) DN. III 576, 1448. Bergenn 1520.
Berge OE. Biørge 1578. 1604.Vi,Vi. 1669. Biørge nordre og søndre
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
