Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•2. NES
57
Fuse, Balsnes paa Hitteren (Ballðrsnes DN. II 208, 1342. Baldaznes
AB. 61). I flere andre Tilfælde ligger Forklaring af Mandsnavnet Baldrekr
vel saa nær.
79. Bjørnstad. Udt. bjøn,n,sta. — a Biærnæstaudum DN. XI
30, 1340. Biørnnestadt 1578. ’l604.Vi.V4. Biørnstad 1669. (2 Gaarde)
1723.
Bjarnarstaöir eller B j ar n a s t a Ö i r, af et af Mandsnavnene Björn
eller Bjarni.
80. Solsberg. Udt. sø’llsbdér. — Silsberg 1520.
Simbsber-rig (!) St. 122 b. Sollsbergh 1578. Syllsberg 1593. Sølßbergh,
Syliiß-berb 1604. Vi, Vi. Sølffsberig 1669. Sølfsberg 1723.
Navnet findes som Gaardnavn ellers kun i "Vardal (GN. 91,3), hvor det
ikke kan være gammelt. Det kan neppe forklares af noget af Mandsnavnene
S ol vir (DN. III 399. 486. IV 354) eller S aul ir, begge Sideformer af
Solvi; var Oprindelsen denne, maatte man vente Udtale med tykt 1. Mulig
Sel isberg, af et forøvrigt ellers ikke paavisligt Ord s ei i n., dannet af
Trænavnet selja og betegnende et med denne Træart bevoxet Sted (jfr. Indl.
S. 31). Solsberget heder ogsaa en isoleret Fjeldkamp i Gran.
81. Kokshus. Udt. Jcå’Jcksüs. — i Kofshusum DN. II 390,
1387. Koxhus 1520. Koxhuss 1578. 1593. Koxhus JN. 306. 1604.
V«. Koxhuus 1669. 1723.
* Kol f sh ús?, af det gamle Mandsnavn Kolfr, der findes nogle Gange
i Telemarken i Slutningen af MA. (DN. I 677. III 677. IX 412) og i Aasens
Navnebog anføres efter gamle Optegnelser fra Rakkestad. Formen fra 1387
viser, at ks her er opstaaet af f s. Til det samme Mandsnavn vil det være
muligt at henføre Kokstad i Askim og i Spydeberg, Kolsaas paa
Leinstran-den (af Kalfsase AB. 41. 59), Koksrød i Berg Sml., Koksrud i Hole,
Kokslien i Faaberg, mulig ogsaa Koksnes i Eide i Nedenes. Jfr. ogsaa Bd.
II S. 32, hvor det formodes, at dette Kolfr er en Ændring af det mere
udbredte Navn K a 1 f r.
82. 83. Kavluin østre og vestre. Udt. Jcavtömm. ■— Kagleim
DN. I 13, 1234. a Kaglæimi DN. XI 30, 1340. a Kagleime DN. VI
417, 1412. Kafflen, Kafflc 1520. Kaulum 1578. Kafflum 1593.
Kafflundt 1604.Vi,Vi- Kaulumb 1669. Caulum østre og vestre med
Lunde Engeslet 1723.
Kagleim r, sms. med heimr. 1ste Led synes ikke at forekomme ellers
i denne Form i norske Stedsnavne, og dets Betydning er ukjendt. Skulde
det kunne hænge sammen med det i svenske og danske Bygdemaal
forekommende kjegla, at sætte (Torv) i Ståk? Jfr. Bd. II S. 84.
82, 3. Tjærelijellen. Udt. Jçyrujællen, Dat. -jælla.
Findes oftere som Navn paa Smaajorder, tildels i Formen Tyrihjellen,
og betyder: Sted, hvor man har brændt Tjære paa den gamle Maade, paa
«Hjell» (se Aasen under Tjørehjell).
84. Teksum. Udt. tœ’JcJcsómm. — Texenn 1520. Toxenn 1578.
Texenn 1593. Texsenn 1604. l/2. Thexemb 1616. Texumb 1669.
Texsum 1723.
I dette Navn haves maaske samme Stamme som i Teksdal i Aafjorden,
der i Kongesagaerne (Fornm. s. VII 9 og fl. St.) skrives J?exdalr; gammel
Form isaafald Þexeimr. Beslægtede kunne Taksdal i Time og Takseraas i
Vegaarslieien være, ligesaa Toks i Sogndal, Stav. Amt, og Toksen i Nordre
Fron (Þozsin DN. I 225, 1353. Þoxin DN. II 399, 1390. Þoksin DN.
III 496, 1427). Disse Navne kunde nok tænkes at komme af Toks, Grævling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
