Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
HEDEMARKEN
Sennestad, Senndeslad St. 120. 128. Semestadt (!) 1578. Sennestadt
1593. Sennesta 1604.72. Sennestad 1669. Seenestad 1723.
Kunde være Signýj arsta ðir, af Kvindenavnet S igny, eller S ind
rasta ð ir, af Mandsnavnet Sindri. Dette bliver dog ganske usikkert. Paa
Forklaring af Elvenavnet 8en da (Sandelven) kan efter Beliggenheden ikke
tænkes, og paa sina f., gammelt, vissent Græs, ikke paa Grund af
Sammensætningen med -staðir.
134. Taskerud. Udt. tdsskerü. — Thoskerud 1616.
Tasche-rud 1669 (laa da under Mengshol, ligesom endnu 1723, se GN. 135);
lste Led synes efter Lyden at være taska f., Pose; men her passer
ingen af de Anvendelser, hvori dette Ord ellers findes i Stedsnavne (som
Elvenavn og som Navn paa poselignende Halvøer, se Bd. I S. 291. 326).
135. Mengshol. Udt. mængsöl. — Mengesool DN. III 710,
1490. Mangeser 1520. Mengesoll, Mengesold St. 120. 128. Mengesoll
1578. 1593. Mengeßoell 1604.72. Mengishoell 1616. Mengißhoel
1669. Mengesoel med Tascherud Eng 1723.
Et noget lignende Navn er Mengaaen, paa Grændsen af Brandval og
Østmarken i Vinger (kommer fra Mengtjernene og har vel opr. hedet Menga,
se Vinger GN. 70,50). Kan være af samme Stamme som Sønavnet Mangi
og Elvenavnet Manga (Bd. II S. 167); mulig beslægtet med det tydske
mengen, blande (jfr. oldn. blámengjaör, isprængt med blaat, om Tøi).
Af denne Stamme kunde vel være dannet et Elvenavn Mengs eller Mengsa,
jfr. f. Ex. de paa fl. St. forekommende Elvenavne Kinsa og Finsa, dannede
af kinn f. og Plantenavnet Finn; det første har i ældre Tid lydt Kinz, i
stærkt bøiet Form, som man ser af de ældre Skriftformer af det dermed sms.
Navn Kinservik i Hardanger. Et saadant Elvenavn kunde passe til
Forklaring af Gaardnavn et her; der er en Bæk i Nærheden. Sidste Led er
naturligvis ho 11 m. (Indl. S. 56).
136. Skaarshaug. Udt. skarsau eller sTcarsü.
Vel nyere Navn; lste Led mulig sen Genitivform af skor f. (Indl.
S. 75).
137. Breistu. Udt. Irei’stü. — Bredstuffue 1578. Bredstue
1616. 1669. Breedstue 1723.7*.
* Breiðastofa, den brede Stue, efter en Stuebygning paa Gaarden.
137, 2. Nygaard. Udt. ny gal.
137.4. Stranden. Udt. strang.
138. Kjeisrud. Udt. Jçæ’llsrü. — Kieldsrud 1616. 1669.
Kiels-rud 1723.74.
* Ketilsruð, se GN. 5.
138, 2. Fremstad. Udt. fræmmsta.
Sandsynlig opkaldet efter Framstad i Gran, med Skriftsprogform af
Fram-,
138.5. Steinsli. Udt. stei’nsli.
138.6. Overengen. Udt. øverænga.
139. Tangnes. Udt. tangnes. — Thangenes 1616. Tangnes
1669. Tangnæs 1723.7*.
* Tangane s, af tangi m., Landtunge; der gaar en saadan ud i
Mjø-sen lige søndenfor Gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
