Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. F (JUNES
81
Lu ndr m. (Indl. S. 66). «Søndre» til Adskillelse fra GN. 294, medens
man i ældre Tid, som det sees, skjelnede mellem de to Gaarde paa en anden
Maade.
314. Stavsberg. Udt. stassldér. — Kaldes i daglig Tale plassen,
efter den tidligere brugte militære Øvelsesplads Stavsskogen..
* Stafsberg, se følgende No.
314,2. Stav. Udt. stäv. — Staff 1669. 1723.7*.
* Staf r m., se Indl. S. 78.
315. Valsig. Udt. vcéUsi. — Waldsiig 1616. Walsig 1669.
Waldsig 1723.74.
Iste Led vel Stammeformen af voll r m., Vold, og 2det mulig sik eller
s iki n., stillestaaende eller langsomt rindende Vand, endnu brugt med samme
eller beslægtet Betydning i Bygdemaal. Dette Ord kunde nok som 2det Led
blive afkortet til -si.
316. Snarud. Udt. sna’rú. — Snarud eller Waldsig 1669.
Snarud 1723.7*.
Iste Led formodentlig enten det gamle Mandsnavn Snara (brugt endnu
ved 1520 i Stavanger Amt, NRJ. II 297) eller Snar (Snaar) n., Krat.
FORSVUNDNE NAVNE.
Nausueinsrudh paa Furnes DN. II 280, 1358.
* Nautsveinsruð, af nautsveinn (opr-. vistnok nautasveinn),
der maa betyde: Mand, som passer Kvæget (alm. i Oldn. kaldet nautamaðr,
jfr. hestasveinn og smalasveinn ved Siden af hestamaðr og
smalamaðr).
Sætarudh i Hovin S. paa Furnes DN. I 517, 1428.
Maaske snarest af det nu efter Aasen og Ross paa fl. St. brugte Sæta
f., Sideform af Saata, Høsaate (jfr. Fritzner under sæti 2). Se dog Grue
GN. 52.
NEDLAGTE KIRKER.
I MA. stod Sognekirker paa Hovin (GN. 250. 251) og paa
Deglum (GN. 272. 273), som det vil sees af de ved disse Gaarde
anførte Steder. Præster nævnes som boende paa Mælum (GN. 264)
og paa Doglo (GN. 277. 278), se disse Gaarde.
Deglum Kirke kan kim uegentlig siges at være nedlagt; den er nemlig
den nuv. Furnes K., som i Begyndelsen af 18de Aarh. blev flyttet til
Nabo-gaarden Bjørke (indviet der i 1708). Hovin K. omtales af JN. 13 (1598) som
øde og er vel nedlagt ved Reformationstiden.
—"—^Z^T^"
Kygh. Gaardnavne XII.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
