Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. LØITEN
123
lagt denne efter Sammenligning af dens Form med det nævnte Redskabs,
eller Reka kunde her, som bevislig paa fl. St. i Landet, være Elvenavn, det
oprindelige Navn paa den Elv, som gaar gjennem disse Søer (nn kaldet
Roko-aaen ovenfor Søerne og Svartelven nedenfor). Mod begge disse Forklaringer
kunde synes at tale, at den i et Pavebrev af 1254 (DN. VI 27) nævnte
ecclesia beati Michaelis de Noko, der siges at ligge i Hamar Stift,
ikke kan være nogen andeu end den, som stod her i MA. (se «Nedlagte
Kirker»), Denne Indvending kan dog let afvises. N- i Noko i dette Brev
maa i ethvert Fald være forskrevet for R-, og det kan da let tænkes, at ogsaa
det første o er feilskrevet for e, og at der følgelig i den Optegnelse, som
Skriveren har havt for sig, har staaet Reko.
241. Yeideborg. Udt. vei’debårr.
Nyt Navn, maaske dannet af veida, fange, fælde paa Jagt.
242. Ytteborg. Udt. ý’ttébárr.
Ogsaa nyt Navn; maaske opr. Ytterborg, hvori det første r er bortfaldet
ved Dissimilation.
243. Nøkleby. Udt. nyhTcelby. — Møchelbye 1669.
Nøehel-bye 1723.74.
* Myklibýr, Storgaard en, af my kiil (mikill), stor; ni forandret til
n ved Dissimilation (Indl. S. 21).
244. Oppegaard. Udt. ó’kkal — Opgaard 1669. Oppegaard
1723.7*.
* Uppgarðr eller maaske opr. Uppigarðr, Øvregaarden. Om
Lyd-forandringen i den nuv. Udtale (kk for pg) se Indl. S. 22.
244,4. Oie. Udt. øi’e.
Se Indl. S. 88 uuder øy; her ikke i Betydningen af 0, mulig
Opkal-delsesnavn.
247. Sørsveen. Udt. sø’svéa.
248. Dalen. Udt. dalen. — Dallen 1593. Dall 1604.7a.
Dallen 1669. Dahlen 1723.
249. Hagen. Udt. ha gan. — Hougen (!) 1669. Haugen (!)
1723.74.
Se Indl. S. 52 under hag i; Hauge er en hyppig nyere Forvanskning af
dette Ord.
250. Stensaasen. Udt. stænnsåsen. — Steens Aaj3 1578. 1616.
Stenßaaßen 1669. Steens Aasen 1723-74.
* Steinsåss, her vel snarest efter den nærliggende isolerede Høide, nu
kaldet Stensaaskampen, men engang formodentlig «Steinen».
251. Nybuaasen. Udt. ny båsen.
Udtalen berettiger neppe til at antage Navnet sms. med Baas m.,
Kjøernes afdelte Rum i Fjøset, hvoraf forresten adskillige Stedsnavne ere
dannede. Der findes ogsaa her en Aas af samme Navn.
252. Kjernli. Udt. lølnli (andre sagde kæ’nnlí). — Kiernlie
Engeslet 1723.
253. Totberget. Udt. tó’tbóérje. — Kaldes 1723 «Erieh ved
Soelberg eller Totteberg». 7s-
Som mulig beslægtede Navne kau anføres Tjugumstoten, Fjeld i Sogn,
og Toterud, GN. 16 i Vaaler (jfr. ogsaa Kvikne GN. 29); ellers vides intet at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
