Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
HEDE,MARKEN
4. Nesteby. Udt. nessby. — Nesteby St. 102 b. Nestebye
1578. 1594.Vi- 1667. Næstebye’ 1723. — Er vist den samme Gaard,
som i DN. I 703 kaldes i nørdstæ Byy.
* Neztibýr, den nederste Gaard. Denne og de to følgende Gaarde,
der ligge længere oppe paa Vingersjøens Østside, maa efter Navnene antages
at være Dele af en opr. samlet Gaard, hvis Navn ikke kjendes nu, jfr. Indl.
S. 5 f. Kunde det tænkes, at denne Gaard har hedet Vingr (mulig benævnt
efter Søen, se ovfr.) og har givet Bygden Navn?
5. Gjøsgaarden. Udt. jøssgalen. — Giossægarden (søndre)
RB. 460. Giossegordt 1557. Giøßgaardt 1578. Giejfgaard 1594.Vi.
Giesßegaard 1617. Giøsegaard 1667. Giøsegaarden 1723.
Iste Led maa formodes at være et Tilnavn, hvis Form forøvrigt ikke
lader sig sikkert bestemme.
5,3. Lysa. Udt. lý’sa. — Lysand Eng 1723.
Har Navn efter en Sø paa Grændsen af Brandval; Elven gaar did. Da
Sønavne ellers ere Hankjønsord, maa enten Udtaleformen være Dat. i bestemt
Form, eller Elvens Navn maa være overført paa Søen. Andre paa -a endende
Sønavne har man her i Bæreia paa Vestsiden af Vingerbygden og i det ved
GN. 25 omtalte Børja.
6. Skandsgaarden. Udt. skannsgalen. — Skandtzgaardt 1578.
1594.Vi. 1617. Skandtzgaard 1667. Skandtzgaarden 1723.
Har mulig sit Navn efter en i de gamle Grændsekrige her anlagt Skandse.
Dette bliver dog tvivlsomt, naar Gaarden nævnes saa tidlig som 1578.
7. Skinnarbøl med Ausbøl. Udt. sjinnabøl. —■ Ausubøle RB.
460. Oußbøltt 1578. Øgsbøll 1594.Vi. Oußbøll 1617.
Skinder-bøell 1617. Oasbøell 1667. Ousbøel med Sehinderbøel Ødeplads
1723.
* Skinnarabæli, af skinnari, Garver, Bundtmager, og bæli(Indl.
S. 46). Det sidste Ord bruges usædvanlig ofte som Efterled i Gaardnavne i
denne Egn, især paa Eidskogen. — Af de ældre Jordebøger fremgaar, at
Aus-bol tidligere har været Hovedgaarden og Skinnarbøl en mindre Part. I
Ausu-bæli maa lste Led vel være ausa f., Øse. Dette Ord bruges ellers om
mindre, runde Bugter; dette passer dog efter Situationen ikke synderlig her.
Skulde Ausa ogsaa have været brugt som Elvenavn? Jeg har ikke fundet
noget sikkert Spor dertil ellers.
7.3. Skalfuruberget. Udt. skållfuriüxérje. — Skalfurberig
1667. Skalfurberg øvre og nedre 1723.
Staar vel paa en eller anden Maade i Forbindelse med s kal li m. (Indl.
S. 75).
7.4. Benterud. Udt. hænterü.
Nyere Navn, af Mandsnavnet Bent.
8. Ovra. Udt. avra. — Offueraadt St. 102. Offuirrudt 1578.
Offuerrudt 1594. Vi- 1617. 1667. Ofverud 1723.
At den i senere Tid brugte Form Overud ikke kan være rigtig, er klart,
naar Navnet nu udtales som anført. Heller ikke kan vel tænkes paa en
Sammensætning med vin, Ofr in, da disse Sammensætninger ikke ellers nu
have Udtale med -a i denne Egn. Sandsynlig er Navnet sms. og 2det Led
stærkt afkortet. Som en løs Gjetning nævner jeg, at det kunde være á, Ofrá;
der falder her to smaa Aaer i Vingersjøen tæt ved hinanden, og Ovra ligger
ved den sydligste, altsaa øverste, af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
