Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
HEDE,MARKEN
F o r s e i ð. Ligger ovenfor Norsfossen i Glommen, altsaa at forklare af
e i ð, brugt om et Sted, hvor man maa tage over Land for at omgaa en Fos
(Indl. S. 48).
3. Fjeld. Udt. fjell. — Field 1667. 1723.
* Fjall n.; ligger under et Fjeld.
4. Breen. Udt. bræ’i. — i Bræidini RB. 459. Bredenn St.
103. Breenn 1578. Breden 1594.1/!. Bren 1667. Breen med Bingen
Ødeplads 1723.
Breiðin, Bredgaarden, sms. af breiðr, bred, og vin. Navnet findes,
i noget forskjellige Nutidsformer, temmelig ofte (Nes Rom., Nannestad, Tolgen,
Vaage, S. Aurdal, Norderhov, Aal, Opdal, Snaasen); udtales ogsaa paa flere
andre af de søndenfjeldske Steder nu med æ i Iste Stavelse, som her.
4,2. Onsrud. Udt. 6’nsrn.
Er vel opkaldet efter Gaarden af samme Navn i Ullensaker (Bd II S. 317).
4. 3. Steinerud. Udt. steinerú.
Utvivlsomt her nyere Navn, jfr. S. Odalen GN. 80.
5. Bingen. Udt. bingen. — Bingh 1667. Bingen 1723 (begge
Gange nævnt som Ødeplads under Breen).
* Bingr m. er etsteds Navn paa en gammel Gaard (i Sørum, Bd. II
S. 252) og oftere gammelt Grændenavn (i Trøgstad, i Eidsvold, paa 2 Steder
i Nes Rom., paa Eker, hvor det endnu bruges, og maaske i Hedrum, se DN.
II 579). Ellers findes det oftere som Navn paa Smaagaarde og Pladse fra
nyere Tid, især i Smaalenene. Ordet, der endnu kjendes som Fællesord i
Folkesproget, betyder et ved Vægge afdelt Rum paa et Gulv eller en anden
Flade.
6. Hynnen. Udt. hfnni — Hønden 1667. 1723.
* Hyrnin, sms. af horn n. (Indl. S. 57) og vin. Her er det
udentvivl en stærk Bøining af Elven (Agnaaen), som har givet Anledning til Navnet.
Hyrnin findes desuden sandsynligvis i Skogn (nu Hynne); i den ikke
omlydte Form Hornvin, Hornin har man Navnet i Bærum (Horni), paa
Voss (Honve) og i Hornindalen, der har sit Navn af en Gaard Hornynj ar
(her altsaa i Flertalsform).
6,2. Kolsrud. Udt. Jcå’llsrü.
I dette Tilfælde sikkert Opkaldelsesnavn efter GN. 60 i S. Odalen.
6,8. Tuskinn. Udt. tusjinn.
Jeg har hørt Navnet forklare som betydende «to Skind* (d. e. svarende
to Skind i Landskyld?).
7. Holt. Udt. hølt. — Holtt St. 103. Holt 1723.
* Holt n. (Indl. S. 57).
8. Gjeiterud. Udt. jeiterú.
* Geitaruð, af geit, Gjed, hvis Navnet er gammelt, som det
rimeligvis er.
9. Ovraasberget. Udt. avråsbdérje.
Den sandsynligste Forklaring er vel, at Eiendommen engang har hørt
under Ovra i Vinger (GN. 8) og deraf har faaet sit Navn.
10. Rud. Udt. rú. — Rudt 1616. Ruud 1667. 1723.
* R u ð n., Rydningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
