Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. BRANDVAL
243
stadum (mellem) RB. 460. i Lysæstadum (sønste) DN. VIII 282,
1408. i Lysæstadom DN. VIII 383, 1453. Lyestadt St. 103.
Liug-stadt 1578. Liustadt 1594.Vi. Lystad 1616. 1667. Lystad med
Lystadsand Eng 1723.
* Lýsust a ð i r, af Elvenavnet Lýsa (den lyse eller den lysende), der
liar været meget udbredt i Fortiden (jfr. f. Ex. Bd. I S. 61. II S. 98). Elven
her kommer fra den meget sydligere liggende, ved Vinger GN. 6,3 omtalte
Sø Lysa; i den mellemliggende Strækning lindes ogsaa et efter Elven kaldet
Sted, Lysaasmoen.
59,6. Kvernbakken. Udt. lcvæwßihalclcen.
60. Præstegaarden. Udt. prœ’ssgalen. —■ Prestegardt St. 103.
Prestegaardt 1578. 1594.Va. 1667. Præstegaard med Hammer
Ødeplads 1723.
Gaarden har faaet sit Navn af, at den i den katholske Tid har været
Bolig for Præsten ved den nærliggende Berger K. (se «Nedlagte Kirker»),
Den er nu igjen bleven Præstegaard, efter at Brandval (1863) er blevet skilt
fra Grue og gjort til eget Sognekald. Gaardens opr. Navn er ubekjendt.
61. Hanestad. Udt. hä’nästa. — Hannestadt 1578. Hanestadt
1594. Va- Hanestad 1667. Hannestad 1723.
* Hanastaðir. Navnet forekommer ret alm. paa Østlandet (ogsaa i
Tune, Ullensaker, Rendalen, 0. Gausdal, 0. Toten; desuden tidligere i Røken).
Enkelte af disse Navne kunne vel komme af h a n i, Hane, som Mandstilnavn
(K. Rygh S. 24); men Gaardnavnets hyppige Forekomst leder til at tro, at
Ordet ogsaa engang har været brugt som virkeligt Mandsnavn (Spor til saadan
Brug findes i Sverige og Danmark, se Lundgren S. 96. O. Nielsen S. 40).
Tildels kan dog vel den opr. Form være H ú n a s t a 8 i r, af Mandsnavnet
Hün i, ændret paa samme Maade, som Hú nab org er blevet tilHanaborg
(se Bd. II S. 167). Saaledes findes Gaarden i 0. Toten skrevet i et Par af
de mange Tilfælde, hvori den nævnes i MA. (DN. V 130. II 336).
62. 63. Sjoli nordre og søndre. Udt. sjø’lli. — Siørliid 1616.
Siølj 1667. Siøli nordre og søndre 1723.
* Sjóvarlið, Lien ved Søen (se Indl. S. 81 under sær); jfr. S. Odalen
GN. 13,5. Ligger ved Søen Nuguren.
62,6. Bjørkerot.
Er neppe noget synderlig gammelt Navn; kan have sin Oprindelse af,
at der stod en Rodstubbe af et omhugget eller udgaaet Birketræ paa Stedet,
da Gaarden fik dette Navn.
64. Skaare. Udt. sla rå. — Skora (Akk.) DN. VII 331, 1386.
Skorer 1578. Skare 1594. Va. Schaare 1667. Skaare 1723.
* Skorar, Flt. af skor f. (Indl. S. 75). Nuværende Udtaleform at
forklare af Vokalassimilation, hvorved 2den Stavelses Vokal er bleven den
samme som Iste Stavelses (Indl. S. 22).
65. Røia. Udt. røi. — Røja 1723.
Jeg kan ikke give nogen Forklaring; mulig Sammenhæng med «at
rydde».
66. Botner. Udt. hettner. — i Botnom RB. 460. Bonnde
St. 103. Bunnde 1578. Bottner 1594. Vi. Bodtner 1667. 1723.
Botn ar, Flt. af botn m., Bund, efter Beliggenheden ved Sydenden af
Nuguren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
