- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
263

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13. GRUE

263

i Stafkællinghunne 457.

Stafkerling, Tiggerkjerringen. Paa samme Maade findes Stafkarl
(Tiggeren) brugt som Gaardnavn paa Hvaler (Bd. I S. 267) og i Brastad Sogn
i Bohuslen (RB. 34). Ligesom her, synes Navnet heller ikke paa disse Steder
at have holdt sig til vor Tid.

i Isakxholmanom 458.

Sees af Jordebogen at have været en Slaatteng, formodentlig en Holme
i Glommen.

i Kuænnini 458. Ogsaa nævnt i DN. IV 256, 1347. Quernne
St. 103. Qverner 1594. V2. Querner 1667. Qverner 1723.

Det er ialfald sandsynligt, at det i MA. omtalte Knænnin og det fra
16de Aarh. af anførte Qverner er samme Gaard. Det første maa være
Kvern in, sms. af kvern f. og vin. Forholdet mellem de to Navneformer
kan forklares saaledes, som formodet ved et lignende Tilfælde i Ullensaker
Bd. II S. 315, at Gaarden en Tid har været nedlagt og efter igjen at være
optaget har faaet Navnet Kverner efter den samme til Møllebrug benyttede
Fos, som havde givet Anledning til det ældre Navn. Muligt var dog kanske
ogsaa, at Kvern in i en Tid, da n i Endelsen endnu hørtes, havde faaet denne
Lyd forandret til r ved Dissimilation (jfr. Bd. II S. 104). — Gaarden er gaaet
ind under Østre Hveberg GN. 48.

i Hæillings gæira rudi 458.

Er sikkert ikke rigtigt skrevet i RB.
i Siguatzbærgom 458.

Sigvatsbergar, af Mandsnavnet Sig vatr, nu Sevat, Sævat paa de
Steder, hvor det endnu bruges (i Aasens Navnebog anført fra Sogn og
Hallingdal, men i 16de og 17de Aarh. videre udbredt). Sandsynlig blot en Part
af GN. 37, Berger.

i Loftzbo 458. Ogsaa anført under Aasnes K. S. 457.

* Loptsbýr, af Mandsnavnet Loptr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free