- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
332

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332

HEDEMARKEN

Eiendommen er et Vandfald i Elven af dette Navn, som falder i
Tryssil-elven paa den anden (vestre) Side. Rust kan ialfald paa 1 Sted sikkert
paavises som Elvenavn, vestligst i Hevne, hvor man har Rustardalr i AB.
62, og ved Elven Gaardene Røstvold og Røstlien, det gamle Grændenavn
Rustahverfi (nu Røstkvervet) i AB. 62 og endelig i den Bugt, hvori Elven
falder ud, en 0 Røstøen (Rustøy AB. 61). — Iste Led, Trø-, er maaske det i
Indl. S. 82 omtalte troö f.

21. Heggemoen og Engemoen. Udt. hœggmó’n, atngmo’n.

21,6. Hegg. Udt. hægg.

22. Østbakken. Udt. ý\sstbakken.

Udialen viser, at Iste Led lier er yst, ytterst.

23. Lundeby.

Navnet lod ikke til at være brugt nu.

23. 1. Kjernet. Udt. kjø’tma.

* Tjcjrn f. (Indl. S. 81).

23,5. Bergulvliullet. Udt. bæ’rgulvhøle.

«Bergulví angaves her at bruges som Navn paa Hubroen (bubo maximus
Bjerguglen).

24. Kvernmo. Udt. kvævßimö.

25. Nordby lille. Kaldes mo’n.

26. Sørhus sondre. Bruges ikke. — a Sudrusum DN. II 269,
1355 (trykt efter Afskrift fra 17de Aarh.). Svnhvsar DN. V 306,
1403. Søderhuß 1520. Sørbuus 1593. Sønnderhus 1604.72.
Søer-huus 1667. Sørhuus 1723.

Suðrhúsar, Sørhusene, jfr. med Hensyn til 2det Leds Form Indl.
S. 11 f. Nordre Sørhus er GN. 29.

26, 11. Sponberg. Udt. spoKnb<%r.

Af Spon m., Spaan.

26, 18. Sønstliagen. Udt. synsthågån.

26. 19. Stopa. Udt. stø’pa.

Maa være Flt. af staup n.; om dette Ords Anvendelse i Stedsnavne
se Elverum GN. 75.

26,29. Ystenget. Udt. ijysstænge.

26,37. Aas. Udt. as.

27. Langsjoaasen. Udt. lœnnsjýásen.

Efter en Sø Langsjøen og en efter denne benævnt Aas.

28. Nordhagen. Udt. noslhågån.

Benævnt i Modsætning til GN. 26, 12.

29. Sørhus nordre. Se GN. 26.

29,3. Myrsjøberget. Udt. mý’ssjýbáírje.

Efter Udtalen kan det være et Spørgsmaal, om ikke Sønavnet rettere
skrives Mysjøen, som da maatte forklares al’ mý n., Myg (jfr. det for sin
plagsomme Rigdom paa Myg bekjendte Mývatn paa Island; dette Sønavn
findes ogsaa, om end kun sjelden, i Norge). Navnet Myrsjøen passer til Om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free