Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TRYSSIL
335
36. Hammersgaarden. Udt. hammarsgaten. — Hammersgaard
1667. 1723.
36, 5. Kallevjeslaatten.
Kaldet efter en Elv Kallevja.
36, 11. Løpberget. Udt. Wpb&rje.
Iste Led antagelig laup r m., Løb, Kurv, Tine, der oftere findes brugt
usms. som Fjeldnavn (Sammenligniugsnavn, jfr. Indl. S. 38).
36, 12. Møkkeløen. Udt. møkkeløia.
D. e. Storøen, i en af de i Indl. S. 88 angivne Betydninger af øy, af
m y k i 11 (m i k i 11), stor.
36, 12. Vekuholmen. Udt. véskuhålmen.
Betyder maaske en Holme, som det er en Uges Arbeide for en Mand at
slaa Græsset af.
36, 23. Gittarenget. Udt. jittarcenge.
Jeg bar ingen Forklaring af Navnet. Det kan ikke sammenstilles med
Ønavnet Gitterøen, der findes et Par Gange ved Nordenden af Karmøen i
Stavanger Amt og vel er at forklare af Gitter, der efter Ross bruges om
Hildring og lign. Luftfænomener; Ross kjender nemlig dette Ord kun fra
Sønd-hordland.
37. 38. Sørby søndre og nordre. Udt. sybby. — Sørby 1520.
Søby St. 178 b. Søbye 1578. 1593. Sørbye 1604.Va,Va,Va. (2 Gaarde)
1667. Sørbye søndre og nordre 1723.
Er vel S u ð r b ý r, den sydlige Gaard, kaldet saa i Forhold til Nes, GN.
39. Har intet at gjøre med Nordby, GN. 33, der ligger et godt Stykke
sydligere. Vokalen i Iste Stavelse ændret ved Assimilation (Indl. S. 22). Søndre
Sørby sagdes i daglig Tale kaldet Pigalen (d. e. oppi Gaarden, øvre Gaard).
37,3. Sanden. Udt. sä’n.
37,6. Tvestesenget. Udt. tvæ"sstesænge.
Det eneste, jeg her ved at tænke paa, er det af Aasen og Ross fra fl. St.
anførte Tvistade m., paa Hadeland kaldet Tvestae, dobbelt Is, nyt Islag
oven-paa et ældre. Forklaringen er dog mulig at søge paa en ganske anden Kant.
37, 11. Sletten. Udt. slæ’tta.
Betoningen viser, at vi her have det tinder sláttr i Indl. S. 76 anførte
Slætt f., Engslaatt (kjendes af Aasen, men kun fra Valdres), eller ogsaa mulig
en stærkt bøiet Form af slétta f., Slette.
37, 18. Strineset. Udt. strí’næse.
Kunde komme af Adj. strid (f. Ex. efter strid Strøm i den forbiløbende
Elv) eller af st rind f., Kant, Side (af flersidede Gjenstande, se Fritzner og
Aasen).
37, 32. Skjærbollen. Udt. sjærhålla.
Se GN. 13. Iste Led antagelig sker n. (Indl. S. 75).
38, 7. Flendalen. Udt. flendalen.
Se GN. 33, 27.
39, 40. Nes østre og nordre. Udt. næs. — Neß 1520. 1578.
1593. 1604.Va,Va. Næs østre og nordre 1667. 1723.
’ Nes, efter et Nes i en Udvidelse af Tryssilelven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
