Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
HEDEMARKEN
13. Negaard. Udt. ne gat. — Nedgaard 1520. St. 176.
Ned-gaardt 1578. Neegaard 1593. Negaardt 1604. Vs- Neegaard 1667.
1723.
* Neðri garðr, den nedre Gaard, formodentlig opr. en Part af Koppang.
13, 1. Svestad. Udt. své’sta.
Yi havde det samme Navn i Løiten, GN. 94, hvor jeg forklarede det
som dannet i sen Tid af "Sveen», i Lighed med gamle, med -stad sms. Navne.
Her, hvor det gjælder en betydelig Gaard, kan denne Forklaring synes
betænkelig; men da Gaarden er opstaaet ved Deling, og Delingen i denne Bygd,
der først sent har faaet en større Befolkning, kan formodes ikke at være
meget gammel, anser jeg den dog for tilstedelig.
13,2. Bogtrøen. Udt. bo’gtrøa.
Sandsynlig af bu gr m., Bøining (Indl. S. 46). Om sidste Led se Indl.
S. 82 under troð.
13.4. Landet. Udt. la’n,n,e, Dat. lanna.
13, 7. Brenna. Udt. braila.
Er den stærkt bøiede Form af brenna (Indl. S. 45).
13, 12. Florenget. Udt. flø’rænge.
Sagdes at have sit Navn efter en Bæk Flørbækken; Iste Led kan altsaa
være et Elvenavn. Man kunde formode Sammenhæng med Gaardnavnet
Flørenes i V. Moland, men ved denne Gaard er der ingen Elv, og den skrives
1358 (DN. XV 22) Fleirunes; Fieira vilde vel ogsaa i Østerdalen være
blevet til Flera, ikke til Fløra (jfr. Tryssil GN. 6).
14. Yestgaard. Udt. v æ sst g al. — Westergaard 1520.
West-gaardt 1578. Westegaard 1593. Westgaard 1604.7i. 1667.
Wæst-gaard 1723.
* Yestri garðr eller Vestgarðr; er vel ogsaa i sin Tid udskilt fra
Koppang.
14,1. Yestgaard søndre. Kaldes sftstú.
14, 3. Yestgaard nordre. Kaldes nó’lstú.
14.5. Kirkemo. Udt. kœrkemö.
Kaldet efter Storelvedalens Kirke, som ligger her.
14,9. Livolseggen. Udt. lí’vólsægga.
Maaske efter et Fjeld af Navn Livola, sms. med Yola, det gamle varða,
som her bruges alm. i Fjeldnavne. Isaafald kan Navnet paa Grund af
Genitivformen med s neppe være meget gammelt.
14, 12. Storstuen. Udt. sto"rstú.
14, 18. Hirkjølen. Udt. hi’r hølen.
Efter Elven Hira (Tostavelsestone), der fra S. falder i Atna (se GN. 29).
14, 19. Berge. Udt. b&rje. — Bierg i Elffuedals s. DN. XI
17, 1318 (trykt efter Afskrift fra 17de Aarh.).
14,22. Gustuen. Udt. gú’sstú.
Sandsynlig sms. med Mandsnavn Gaut (Gautr) eller et med
Gaut-begyndende Navn.
14,25. Præstenget. Udt. præsstænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>