Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
HEDEMARKEN
sandsynlig betydende: den milde, varme (Bd. I S. 189). For det sidste taler
Gaardnavnets Udtale nærmest.
13, 14. Svankletten. Udt. svanMætten.
Formodentlig efter et Fjeld af dette Navn, dannet af Fuglenavnet s vanr;
jfr. Indl. S. 60 under klettr.
13, 17. Kjesaraasen. Udt. lç,e saråsen.
Jfr. det islandske kæsir m., Osteløbe (Vigfussons Ordbog), nynorsk
Kjæse. Deraf Kjæsegras som Navn paa en Urt (pingvicula vulgaris), der
bruges som Løbe (Ross); denne Urts Navn kunde vel ogsaa have havt Formeu
Kjæsar, og Aasen have faaet sit Navn af, at den voxede der. Dette kan
naturligvis ikke blive mere end en Gjetning. Jfr. Bd. I S. 4.
13. 18. Sveen. Udt. své’a.
13,22. Sandsrumpen. Udt. sa’nnsrórnpa.
Ligger nær en flad Tange mellem to Elves Udløb i nordre Ende af
Lomnessjøen og har sandsynlig sit Navn deraf (sidste Led Rumpa brugt i
samme Mening som ha li og rófa i mange Stedsnavne, se Indl. S. 52 og 71).
14. Balstad. Udt. balsta. — Balstadt 1616.
Efter Udtalen med tykt 1 gaar det ikke an at forklare dette Navn som
Nes GN. 42 og andre der anførte Navne. Den nærmest liggende Forklaring
synes mig at være Barkarstaðir, af Mandsnavnet Bo r kr, Gen. Bar kar.
Dette var ikke sjeldent paa Island, hvor man finder det brugt allerede i 10de
Aarh. (Landn. 99. 285). I Norge kjendes kun enkelte Spor: Bork r ór
Fjorðum i den vist ikke meget paalidelige Liste over Folkene paa Ormen
lange og Barck i et Skattemandtal fra Gran ved 1520. Der gives dog ikke
faa Gaardnavne, som rimeligst forklares deraf. Alm. lyder det nu som 1ste
Led i saadanne Bar-, men kan godt faa Udtale med tykt 1 i Egne, hvor
denne Lyd bruges. Barðastaðir, af Mandsnavnet Barði, er ikke
sandsynligt, fordi dette Mandsnavn neppe kan paavises uden i et enkelt Exempel
fra Island (den bekjendte Viga-Baröi i Begyndelsen af Ilte Aarh.; Bardhe
i DN. XIII 7, i et gudbrandsdalsk Brev fra 1329, som kun haves i Afskrift
fra 1444, er sikkert Feil for Bar dr d. e. Bárðr).
15. 16. Otnes søndre og nordre. Udt. å"ttnés (ø’ttnés). —
Ottenæs HG. Attneß St. 176. Ottnes St. 177. Aattnes 1604.74.
Ottnes 1616. Otnes, Aatnes 1667. Otnes søndre og nordre 1723.
* Ottunes. 1ste Led er Elvenavnet Otta, udt. med aaben Vokal og
Tostavelsestone; denne Elv falder her ud i Lomnessjøen. Otta findes ellers
bevaret som Elvenavn paa enkelte andre Steder, men udt. med lukt o (Vaage,
Sundalen ; desuden Spor i nogle deraf dannede Stedsnavne, se Bd. I S. 194
og Stange GN. 191). Otta med aaben Vokal er vel af forskjellig Oprindelse;
det ligger efter de vedkommende Navnes Udtale maaske til Grund for Otnes
i Selje og i Aure og for Otmoen i Værdalen.
15, 8. Rusten. Udt. rø’ssta.
Se Indl. S. 72 under rust.
16,3. Skarven.
En Sæter, vistnok kaldet efter et Fjeld af dette Navn. Skarven er ikke
sjeldent Fjeldnavn i Nordre Østerdalen, jfr. Nes GN. 93.
17. Ottaasen. Udt. ättåsen. — Othasen DN. XII 215, 1480.
Odtaas 1667. Otaasen 1723.
* 011 u á s s, af • det nysnævnte Elvenavn Otta. Ligger noget oppe i
denne Elvs Dal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
