Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4,14
HEDEMARKEN
fra Østerdalen og Guldalen i Formen Ole anførte Urda, ligebetydende med
ur ð (Indl. S. 83). Her er rigtignok dette Ord Hankjønsord; men Ross antyder
en Formodning om, at det ogsaa forekommer i denne Form, og jeg kan
bekræfte dette efter Opgave fra Aalen i Guldalen, hvor Ole m. sagdes at betyde:
stenbunden Mark, Stenhob.
135, 10. Os nordre. Kaldes Vvtérscmw.
Det sidste Navn dannet af Mandsnavnet Ivar, jfr. Lille Elvedalen GN. 4,1.
135, 15. Os mellem. Kaldes ný’sa, Dat. ny sen.
D. e. Nystuen.
135,20. Os øvre. Kaldes ø’ver.
135,24. Os ytre. Kaldes ý’ter.
135, 25. Os søndre. Kaldes ú’sa, Dat. u sen.
D. e. Utstuen.
135,32. Os østre. Kaldes d’ppsa.
D. e. Opstuen.
135, 53. Ostrøen. Kaldes trø’a.
135, 54. Nygaard en. Udt. ný ’galen.
135,58. Oshaugen. Kaldes hau’gen.
135. 71. Osflaten. Kaldes flata, Dat. flåten.
Bestemt Form af f 1 q t f. (Indl. S. 50).
136. Langøien. Kaldes øi’a (den sydligste Gaard øibalcken).
— Langøenn 1667. Langøyien 1723.
Se Indl. S. 88 under øy; ligger ved Glommen.
137. Ostvangen. Udt. ø’sstvangen. — Vangen 1723.
139. Sorken. Udt. sarlca.
Denne og de følgende Gaarde, til GN. 150, ligge østenfor Fæmunden,
fra S. mod N., Sorken ved en liden Elvs Udløb i Søen. Elven Sorka opgaves
udt. med Tostavelsestone, medens Enstavelsestone opgaves for Gaardens
Navn (?)• Om Elvenavnet se N. Odalen GN. 53, 3.
140. Svartodden. Udt. svdltådjden.
141. Fæmunden. Kaldes sto’rbækken.
Det første Navn efter Søen (den kaldes Fæmmunnen med palatalt nn).
142. Elgaaen. Udt. cé’ljåa.
Ved en større Elvs Udløb i Fæmunden.
143. Baatstøen. Udt. batstøa.
144. Sylen. Udt. sý’len, Dat. sij’la.
Sylen og Sylene forekommer af og til som Navn paa spidse Fjeldtoppe.
Mulig er ogsaa dette Sted kaldet efter et Fjeld.
149. Svukuriset. Udt. svuhuri.se.
Kaldet efter en i Fæmunden faldende Elv Svuku, hvoraf ogsaa Fjeldet
Svukuen har faaet Navn. Er tydelig Ligedannelsesform; opr. Form Svika?
Jeg har i Singsaas seet Bækkenavnet Svikbækken og ved denne Bæk en Sæter
Svikvolden. Om sidste Led, -riset, se Tryssil GN. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
