Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ØIER
167
Sandsynlig Ólafsstaöir eller Ólastaðir, af et af Mandsnavnene
Óla f r eller Óli.
47,5. Bretdalen.
En Sæter, liggende ved Elven Bretta i Fjeldet 0. for Bygden.
Elvenavnet (udt. med Tostavelsestone) kan sproglig vel forklares af Adj. br att r;
men Fcrklaringens Rigtighed bliver tvivlsom, fordi Elven har lidet Fald.
En anden Bretta, som udspringer nær denne og gaar i modsat Retning, til
Østerdalen, falder ogsaa svagt.
48. Kraabol søndre. Udt. krdpøl. — Krogbøll 1668. Krog-,
bøel 1723.
* Krákubœli, Kraakeredet, jfr. Indl. S. 46 under b œ 1 i. Navnet
findes ogsaa nedenfor (GN. 90), i V. Gausdal (GN. 38) og i Hof i Solør (Bd.
III S. 265). — pi Udtaleformen skriver sig fra, at b er forhærdet ved
Indflydelse af den forudgaaende haarde Konsonant k, før denne forsvandt i
Udtalen (jfr. Indl. S. 22). — «Søndre» er tilføiet i Matrikelen til Adskillelse
fra GN. 90.
49. Mæluni. Udt. mcélömm. — af Mædhalheime AB. 105.
Mellum 1604.74. 1668. 1723.
Meöaleimr, Mellemgaarden, sms. med heimr.
50. 51. Skjønsberg øvre og nedre. Udt. sjø’nnsbeér. —
Skintzberg 1520. Skiønnesberrigh 1578. Skiønndtzberg 1594.
Schios-berg (!) 1604.7i. Skiønsberig (2 Gaarde) 1668. Skiønsberg (2 Gaarde)
1723.
Har sikkert første Led fælles med Skjønsby i Ringsaker og i Biri (GN.
78). Den sidste Gaard findes nævnt i MA., skrevet Skygnisbær. lste
Led har altsaa sikkert Sammenhæng med s k y g n, seende, skarpsynet, og
s k y g n a, se sig om, speide efter noget. I Bd. III S. 15 er peget paa
Muligheden af, at det kunde være Tilnavnet s k y g n i r (K. Rygh S. 58). Maaske
kan det med endnu større Rimelighed forklares af s k y g n i n., der kan
paavises en enkelt Gang i Oldn. (i et islandsk Skrift) med Betydningen:
Skjul, tarvelig Hytte, og endnu paa enkelte Steder i Norge bruges i
lignende Betydninger (se Aasen; opr. vistnok: Udkigssted).
52. 53. Laanke nordre og søndre. Udt. lanke. — a Lanko
DN. III 502, 1429. VIII 394, 1457. Lunge 1520. Lunneke 1578.
1594. Luncke 1604.7i,7i. Lunche (2 Gaarde) 1668. Luncke (4
Gaarde) 1723.
Lanka f., Gen. L o n k u. Findes ellers som Gaardnavn i Rennebu,
N. Stjørdalen og Sparbuen (paa sidste Sted som Flertalsord, Laankan). Er
vel dannet af Adj. langr, lang, med Afledningsendelsen -k a. Dannelse
med -k eller -ka findes ellers i Elvenavne (Silka i Elverum og Vaaler;
Bronka i Elverum; Tronka i Stor-Elvedalen; lika i Dovre; Vikka i
Nannestad ; R o ð k i Berg Sml. og i Vestby, se Bd. I S. 229. II S. 12). Derfor
behøve naturlig ikke alle saaledes dannede Navne opr. at være Elvenavne;
Lanka kunde saaledes godt betyde: lang (flad eller ialfald ensartet)
Strækning, jfr. Navnet Lankene, GN. 123,5 i Aal i Hall., der forklaredes at sigte
til lange Agerstykker.
53,2. Brettingen. Udt. brættingen.
Se Ringebu GN. 52.
54. Kramperud. Udt. krdmprú. — Krampperud 1604.74.
K ramperud 1668. 1723.
lste Led maa være det af Aasen og Ross fra Vestlandet anførte Kramp,
Krampe, Krat, Buskvæxter, forkrøblede Træer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
