Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
91
Forekommer ogsaa i Vang Hdm. (GN. 44), hvor der i 1460 skrives
Markestade, samt i Søndre Aurdal (GN. 129), hvor Navnet ikke er
bevaret i synderlig gammel Form. Der findes et gammelt tydsk Mandsnavn
Marco (Forstemann, Namensbuch I 913), som ogsaa kan paavises i Danmark
(O. Nielsen S. 65); men noget tilsvarende Marki kjendes ikke fra Norge.
Markarstaðir, med Gen. af m q t k f., Skov, til første Led, er sproglig
muligt; men det er betænkeligt at antage et Ord af denne Betydning sms.
med staöir (jfr. Indl. S. 78). Se Bd. III S. 88.
2,6. Jemtland. Udt. jdé’mtlann.
Navnet findes ret ofte brugt som Navn paa Pladser og nyere Gaarde,
og er vel overalt Opkaldelse efter Jemtland i Sverige. Se Bd. I S. 66.
3. 4. Flikkesliaug nordre og’ sondre. Udt. flfksau. — i
Fylkishaughi (søndre) DN. I 290, 1362. i Fylkyshaughe (nedre) DN.
I 452, 1409. i Fylkesaug (nordre) DN. VII 365, 1419. Fylke j sak (1)
(søndre) DN. I 658, 1475. Flecheseud 1616. Flechesew 1669 (2
Gaarde). Flichesoug 1723.’/i,Vi-
Fylkishaugr. Navnet forekommer i .samme gamle Form ogsaa i
Ringsaker (GN. 11, nu Flesaker). I Iste Led har en Omsætning af Lydene
fundet Sted, idet 1 er flyttet foran Vokalen i Iste Stavelse. Samme
Forandring findes i de fleste af de andre Tilfælde, hvori man sikkert eller
sandsynlig har det samme Forled: foruden Flesaker i Ringsaker ogsaa Flekshaug
i Haug Sogn, Norderhov (først nævnt i 17de Aarh.), Flesaker paa Eker (skr.
Fyckesock, Følkesogen i 16de Aarh., altsaa maaske ogsaa opr. lydende
-haugr), Fylkesnes i Finnaas, Fylkisberg i Bohuslen (RB. 537 og JN.
495, nu skr. Folkesberg i Svarteborg S.). F y 1 k i s- forudsætter et
Intet-kjønsord fy Iki eller et Hankjønsord fy Iki r. Begge findes i det gamle
Sprog, det sidste i Betydning af Konge, Fyrste (kun i det poetiske Sprog),
det første som bekjendt Betegnelse for de Landskaber, hvori Norge var delt
i MA. Ingen af Betydningerne synes ret at passe til de anførte Stedsnavne,
hvis Forklaring derfor bliver uvis. Skulde F y 1 k i s- i dissse Navne være
ligebetydende med det ligeledes uforklarede Folk i ns- i Folkinsborg,
nu Folkenberg, i Smaalenene (Bd. I S. 139. 172)? Se Bd. III S. 3.
3,4. Langen. Udt. langen.
Vel efter Jordveiens Form, jfr. 0. Toten GN. 71, 4.
4,2. Bratland. Udt. Irdttlann.
5. Elton. Udt. ælton. — Elletun 1592. Ellethuenn 1595.
Elletunn 1604.Vi. Elltuenn 1616. Eltoen 1669. Elton 1723.Va.
* Elgjartiin. Navnet findes desuden paa to Steder i Eidsberg, i
Nannestad, i Stange Hdm., i Nordre Land, i Vang i Valdres og i Hurum; i
Aas og i Odalen har der tidligere ogsaa været Gaarde af dette Navn, og vi
have det desuden sandsynlig i det nuv. Helgetun i Rindalen. Iste Led
findes ogsaa i Sammensætning med nes, E 1 g j a r n e s, og i det
nordenfjelds oftere forekommende Elgisetr. Dets Betydning er ikke sikker; det
synes efter de Forbindelser, hvori det forekommer, ikke at kunne være
Dyrenavnet elg r, selv om dette kunde have havt Genitivformen elgjar, der
ikke kan paavises. S. B. antager Iste Led at være et til gotisk a 1 h s f.,
Tempel, svarende *elgr f. (jfr. S. Bugge, Norges Indskrifter med de ældre
Runer, S. 163. 166). Om tin se Indl. S. 82. — Se Bd. I S. 132. II S. 402.
III S. 157.
6. Ripe. Udt. ripe. — Riipe 1616 (da under Hval). 1669
(ligesaa).
Maaske Ripa f., Streg, Skure; her maaske om en mindre Indskjæring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
