Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. GRAN
147
207. Sørum. Udt. sø"rómm. — Sørrum 1604.Vs- Sørum 1667.
1723.Vä.
* Suöreimr, sms. med h e i m r, Sørgaarden.
207 , 3. Strande. Udt. strdiwß.
207,5. Viken. Udt. vi’ka.
208. Dile. Udt. di le. — Dille 1604.7a. Diille 1616. Dille
1667. Dilla 1723.74.
* D í 1 i m., Flek, Plet, Del af Overfladen, som i Udseende adskiller sig
fra det øvrige; nu Dile m. (ogsaa Dila f.), en vaad eller fugtig Plet paa
Jorden, især i en Ager (Aasen).
209. Bjella. Udt. bjælla. — Biellenn 1578. Biella JN. 284.
Bielle 1595. 1604.74. Biellum 1616. Biella 1667. Í723.1/i.
Navnet findes ogsaa i Aal Hall., livor det i 1310 (DN. II 88) skrives
a B i a r 1 a a m (se Ark. f. nord. Fil. Bd. VII 8. 247). Yel sms. af b j á r,
Gen. af bær (Indl. S. 47), og lå f. (Indl. 8. 63), hvorom se Lunner GN. 27. 28.
210. Grinden. Udt. grí’na.
211. Bergsrud. Udt. læ’rrsú. — Bersrud 1667
(Rydnings-plads). 1723.78.
* B e r g s r u ö, se GN. 172 ovfr.
212. Hole. Udt. hole. —- Hole 1667 (Rydningsplads). Hoele
1723.7a.
* Ho 11 m. (Indl. S. 56), nu i Dativform (Indl. S. 14 f.).
213. Skute. Udt. sküte. — Skude 1616. Schudte med
Schende-setter 1667. Schutte 1723.74.
Antagelig det gamle skúti m., udoverhængende Bergvæg, Bergpynt
(ogsaa tildels brugt om en af udoverhængende Berg dannet Hule). Ordet
bruges endnu paa enkelte Steder i Formerne Skut og Skute. Se Ldsbl. 404.
213,4. Skutelandet. Udt. skutelaime.
214. Stadum. Udt. stdömm. — Stadem 1604.74. Stadimb
1616. Stadum 1667. 1723.7a.
* Staðeimr. Samme Navn ogsaa i 0. Gausdal, i Hole, i Vik og i
Sunnelven (paa de to sidste Steder nu i Formen Stadeim). Navnet kan
maaske være sms. med staör (se. Bd. IV, 1 S. 185); om Betydningen af
dette Ord jfr. da 0. Toten GN. 167. 168. Man kan dog vel ogsaa tænke paa
det under Brandbu GN. 151 nævnte s t a ð i.
214.3. Støaløkken. Udt. stø’alylçJça.
214.4. Stoen. Kaldes stddmmsstøa.
Se Indl. S. 80 under s t ♀ ð.
214.5. Engen. Kaldes stdömmscenga.
215. Grymyr. Udt. grý’mýr. — Graamyr 1592. 1595. 1604.72.
Grem yr 1616. Grynmyr 1667.’ Grymyr 1723.7i.
Kan være opr. Grámýrr, af Adj. grár, idet den nuv. Form kan
være opstaaet ved Vokalassimilation, som Hymmyr af Høymyrr (Indl. S.
22). Adjektivet kunde være valgt efter Plantevæxtens Farve paa Stedet.
215,2. Landelokken. Kaldes la’nne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
