Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
KRISTIA.NS AMT
DN. II 113, 1317. Bylden 1520. Bildenne St. 166. Byldenn 1578.
Biellemo (!) Kirke (øde) JN. 17. Bildenn 1595. ’1604. Vi,Vi- Bilden
1667 (2 Gaarde, Østre B. med Paalsetter og Jonsrud, Vestre B. med
Westre Julj). Bilden 1723.Vi,%
* Bil din, sms. med vin. Samme Navn Andes i Graven, og beslægtede
Navne ere vel Bile, en Holme i Moss (GN. 19, 1), Bildøen i Fjeld og maaske
Bildinghædalen i Skiaaker (DN. V 289, c. 1400), hvorom Sæternavnet
Billingen endnu minder. Til Grund for disse Navne ligger maaske det gamle
Ord b i 1 d r m., der ogsaa forekommer i Formen bilda f. og bruges om
forskjellige skjærende Redskaber og Vaaben, saaledes om Lancetter til
Aare-ladning, om Ispile (hvilket Ord har dette b i 1 d r til sidste Led), om en Slags
Pile af særegen Form (b i 1 d q r). Holmen Bile og Bildøen have vel snarest
sine Navne paa Grund af Lighed i Form (lang og smal og temmelig spids i
Enderne) med et saadant Redskab eller Vaaben. Se Bd. I S. 354. Hvilken
Ejendommelighed ved Situationen, der her har givet Anledning til Navnet,
maa staa derhen.
113. Elken. Udt. ællJçen. — Eikene 1520. Ellkenn St. 169.
Elekenn 1578. 1595. 1604. Vi. Ilcken 1616. Elehen 1667. 1723.Vi-
Navnet synes at være en Sammensætning med vin. Om dets lste Led
kan neppe siges noget sikkert. S. B. tænker sig den Mulighed, at Elk- kan
være en Videredannelse med -k af oldn. e 8 1 a f., Øgle, paa samme Maade
som oldn. m a 8 k r m, Maddik, Mak, er dannet af et Ord, der svarer til
got. maj a, tydsk Made. Navnet er vist enestaaende, hvis ikke Ølken i V.
Slidre skulde være det samme Navn.
114. Lysen. Udt. hysen. — Lusser 1520. Lyssenn 1578.
Liussen 1604.Vi- 1616. Lysen med Østre Julj 1667. Lysen 1723.Vi.
* Lýsin, sms. af Adj. lj óss, lys, og vin; hvorfor man har betegnet
Gaarden som «lys», vil nu ikke være let at paavise. Se Ldsbl. 399.
115. 117. 118. Askjuin nordre, vestre og nedre. Udt.
dssjömm. — Askim 1520. St. 166 b. Askom 1578. Aschem
1604.Vi,Vi,Vi,Vi- Aschim 1667 (4 Gaarde, Søndre A. med Vlfuen
og Vestre A. med Knudstad). Aschim 1723 (Nordre A. 1/2, de 3
andre Vi)-
* Askeimr, se Vardal GN. 70.
116. Askjuin søndre. — Herunder maa (se Anførselen fra
1667 under frg. GN.) være indgaaet Vlffuen, der 1595 og 1616 anføres
som egen Gaard.
Om Vlffuen se under «Forsvundne Navne» i Gran.
119. Kjeksrud. Udt. 1} æ’Tcksrü. — Kegßrud 1592. Kiegsrud
1595. Kiegßrud 1604. Vi. Kecksrud 1616. Kiexrud 1667. 1723. Vi.
Samme Forled have Kjeks tad GN. 176 og Kjekshus GN. 225 i Gran og
desuden Kjekstad i Røken, Kjeksrød i Botne Jb. samt Kjekstad i Eide Sogn
i Nedenes. Gaardene i Gran og denne Gaard ligge saaledes skilte fra
hverandre, at der ikke kan være Tale om, at de kunne have Navn efter et og
samme Stedsforhold. Det er derved sandsynligt, at lste Led indeholder et
Personnavn eller Persontilnavn. Ldsbl. 400 og PnSt. S. 159 er antaget, at
dette er Ketill. Ketil s- i Sammensætninger forkortes ofte til Kjels-, og
denne Forkortning kunde tænkes fortsat til Kjes-, hvorefter et k kunde være
indskudt i Udtalen, som oftere foran s med flg. Konsonant. PnSt. S. 159 er
ogsaa fremført som en Gjætning, at Navnene kunde komme af k ep sir m.,
Træl. S. B. tænker paa keptr m., Kjæft, brugt som Tilnavn (K. Rygh S.
35). Man kan ogsaa tænke paa keppr m., Kjæp, ligeledes brugt som Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
