Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
BUSKERUDS AMT
172 b. 174. Tunim 1578. Thunnenn 1592. Thune OC. 122. Thunnen
1604.72. Thonnenn 1617. Thune 1657. Tonnen 1723.
Túnvin, sms. af tún n. «indhegnet Jordstykke, Gaardsplads» og
vin. Udtalen tó’nen bekræftes af Provst Færden, der tilføier, at
Endestavelsen udtales meget svagt. Skriftformen Toen kunde bero paa Forvexling
med et saaledes skrevet, men anderledes udtalt Gaardnavn: se Nes GN. 40.
Isaafald maatte Udtalen tó’en skyldes den skrevne Form. Rimeligere er det
kanske at antage, at i Tonen det første n tildels er bortfaldt ved
Dissimila-tion. Herefter vilde Formforandringen intet have at gjøre med den ellers
forekommende Forvexling af tó og t ú n (se Indl. S. 83 og S. 84 under
disse Ord).
[133, 7. Haugerengen og Haugerhagen].
Synes Levning af en Gaard Hauger: jfr. Howger NRJ. IV 237, 1528],
134. Løken. Udt. løken. — a Læykini DN. III 172, 1338.
a Læykuni DN. II 244, 1348. a Læykene DN. IX 193, 1399. a
Læykinæ DN. III 474, 1422. a Løkin DN. II 528, c. 1430. [Løgen
NRJ. IV 147, 1528], Løckenn 1578. 1604.7i,7a. 1617. Liøchen
1657 (2 Gaarde). Store og Lille Løcken 1723.
Se Hole GN. 21.
135. Holmestuen. Udt. halmestúa.
Herom skriver Provst Færden: «Holmestuen er ikke noget nyt Navn.
Naar Sogneprest Rynning har forklaret det som en Forvanskning af
«Ålrnoge-stuen», da stemmer det ialfald med Stuens gamle Bestemmelse. Thi den
var fra umindelige Tider Kirkealmuens Stue. Ved Haugs Kirke var der
indtil omkring Aar 1850 intet Sakristi. Men ude paa Kirkevangen stod to
Stuer, «Prestestuen» for Presten og «Holmestuen» for Almuen. Den gamle
«Holmestue», der stod endnu i Firtiaarene, var en ældgammel Bygning med
Blyvinduer. Den blev nedreven for at gjøre Plads for Skolebygning med
Klokkerbolig og Prestestue under samme Tag.»
136. Haug. Udt. hau. — a Hogghe DN. II 528, e. 1430.
Houg 1604.72. 1657. 1723.
Jfr. Sognets Navn.
137. Færden. Udt. fælen. — a Ferðini DN. III 172, 1338.
a Færdini DN. II 245, 1348. Førdhen NRJ. IV 147, 1528. [Ferden
NRJ. IV 314, 1528]. Ferdenn St. 172 b. 1578. 1604.7i. 1617.
Ferden 1657. 1723.
Forskjelligt fra Feren i V. Slidre GN. 69, der tidligere feilagtig skreves
Færden (Bd. IV, 2 S. 219). Paa Mandsnavnet F a r ð i, der af Lind Dopnamn
S. 265 formodes at foreligge i et par Gaardnavne, tør ikke tænkes, da første
Led i vin-Navne aldrig synes at være et Personnavn (Indl. S. 87). Derimod
kunde * F a r ö v i n nok tænkes at indeholde fard f. eller farde m. (isl. far ð i)
«tynd Skimmel paa Vædske», idet der (efter Provst Færden) er Myrsig paa
Gaarden. Til denne Grundform vilde svare Farden NRJ. IV 82, 1528 i Hurum.
Rimeligere synes det mig dog at antage et * F e r ð v i n, opstaaet af * F ø r
Ö-vin, til ford m. «Vei over en Sump». Herom skriver Provst Færden:
«Tydningen af Færden som «Vei over en Sump» er meget sandsynlig. Før
den nuværende Hadelandsvei blev anlagt, gik nemlig ikke blot Kirkeveien
1’ra den øvre Del af Haugsbygden, men ogsaa Færdesveien ned til
Hovedveien og Byveien over Færden Gaard. Men nu benyttes den blot som
Kirkevei, og kun om Vinteren, da et Stykke af den gaar over meget sumpig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
