Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. FLAA.
79
hentydende til et ret Løb. Denne Etymologi synes dog ikke at passe synderlig
paa den her omhandlede Bæk. Rimeligere er det, at Ganderud i Flaa hører
til gande m. «en ikke meget høi, smal Rygning, som fra et høiere Parti
stikker ud i fladt Jordsmon eller i Vandet» (citeret af Ross fra Gol). Denne
Betydning passer ganske paa Gaarden, der ligger i eu Bakke lige ovenfor
Gulsviktjernet.
31. Biløen. Udt. bxCøina. — Buøenn 1593. 1617. Bøenn(!)
1657. Buøen 1723.
Buø(en) er et hyppigt forekommende Navn, sml. med bú n. i
Betydningen «Kreaturer, Buskap». Navnet betegner saaledes en 0, der auvendes
som Sæter eller Havnegang (Bd. XVI S. 61): efter Mehlum S. 254 havde
Gnlsvik her tidligere Hjemsæter. Her er dog, ligesaalidt som ved GN. 9. 1,
nogen 0. Som saa ofte i Stedsnavne foreligger her øy i Betydningen: flad
Strækning med frodig Græsvext langs Vand (se Indl. S. 88). Br.-No. 3
Buø-halsene er eu Halvø i Krøderen; den nævnes af Wiel XXXII S. 142.
31,2. Væteren. Udt. væteren.
Hvis Navnet — der tilhører flere Brug — tør antages for meget
gammelt, kunde man tænke paa en Sammensætning af vin og en Form af Ordet
lor «Vand», svarende til engelsk water, tysk Wasser. Betydningen vilde
da være: Engen ved Vandet (nemlig Krøderen). Denne Forklaring synes dog
meget dristig. Rimeligvis har den nærliggende Fjeldtop Væterkollen oprindelig
hedt Vete (Væte), der oftere bruges som Navn paa Fjelde, hvor der tidligere
har været Varde (oldn. v i ti m. «Varde»). Formen Væteren bliver da at
sammenligne med den længere mod Syd liggende Plads Luteren, der har
Navn efter Fjeldet Luta (i Lu tan da DN. X 21, 1325). En lignende
Forklaring har jeg senere fundet hos Mehlum S. 254 (der skriver Navnet Vetern).
31,8. Hallingkjernsæteren. Kaldes hallinglçednstølen.
FORSVUNDNE NAVNE.
a Roppom DN. I 239, 1346. Rappe DN. X 826, 1563. Rappe
1617.
Gaarden sees af de to sidstnævnte Steder at være gaaet ind under
Gulsvik. Roppe nævnes ogsaa af Wiel XXXI S. 169 og existerer endnu (ligger
paa Elvens Nordside nær ved Gulsvik, se Vibe S. 155, Mehlum S. 255).
á Rqppum, af ® r q p p r m. «gammel frønnet Træstamme», i Folkespr. ropp
og ramp. Flere herhen hørende Stedsnavne er nævnt Bd. XIV S. 236,
deriblandt Roppe i Ulstein (udt. rappan,n,e), der dog i Bd. XIII S. 51 forklares
anderledes. Til en Aflydsform rupp hører Elvenavnet Roppa i V. Gausdal
(NE. S. 197).
[Brunnebakke DN. XIII 98, 1463]. Brynnebacke St. S. 133.
Synes snarest at indeholde Elvenavnet B r y n n a (sml. NE. S. 24).
Brun-bakke S. Aurdal GN. 94 er forskjelligt.
[Spjott skieffte DN. XIII 68, c. 1422, Eng under Kolsrud]. Spiuds
Kiefft St. S. 133.
Spjótskepti n., Spydskaft, saa kaldt efter Jordveiens Form. 1 St.
S. er Navnet forvansket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
