Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
BUSKERUDS AMT
99, 7. Brenno. Udt. brænnó.
Bestemt Dat. Fli. af brenna, Jord, som er ryddet ved Brænding: se
Hole GN. 82.
99.7. Brennchovd. Udt. brænnehøvdinn.
Af hofði m., Fjeldpvnt, der i Hallingdal lyder hovde (og hovda); se
Indl. S. 58 linder hofuð. Sml. Gol GN. 26,8.
99.8. Rognedokken. Udt. raiinedøkhi.
Af raun f. «Rogn» og dokk f. «Fordybning».
[100. Sverigsæteren].
Sml. GN. 92,1.
101. Sævre. Udt. sævré. — Sæfren NRJ. IV 86, 1528.
Søffrenn 1578. Seffre 1593. Soffre 1604. Va. Seffrj 1657. Sefre
1723.
Vel snarest — til Trods for de to førstnævnte Former — af et opr.
* S æ va r e i ð, Eidet ved Sjøen, af s æ r ni. «Sjø». Gaardeu ligger ved Enden
af Sjøen Bromma (Brumma), en Udvidelse af Hallingdalselven. Eið staar
her i Betydningen «Vei langs en Slryk» (se Indl. S. 48): strax nedenfor er
en Stryk, saa at Baadene her maa trækkes opover (Vibe S. 156).
101, 1. Gjeiterygg* Udt. jei ter jigg.
Gjeitryggen er et hyppigt Fjeldnavn. Sml. Svineryggen, Galteryggen,
Bjørneryggen etc. (se Bd. III S. 387). Bruget i Nes ligger efter Mehlum S.
285 paa en Bakke, der ligner en Ryg.
101, 12. Rauk. Udt. rauk.
Raukr (hraukr) ni., liden Ståk eller Stabel, endnu brugeligt i Folkespr.
Her egentlig Navn paa en Fjeldtop, der alm. kaldes Høge-Rauk; denne er
efter Mehlum S. 284 «en rund, kegleformig Fjeldkolos, akkurat lig en Høstak» :
sml. Fjeldet Storrauken i Aasnes (hvorefter Gaardnavnet Ranken) og O. Eker
GN. 28. Et beslegtet Navn er Ruken i Hol GN. 19,14. et andet Rjúkr
(Hrjúkr), hvorom se Bd. II S. 49, VI S. 96.
101,14. Panten. Udt. pa’nten.
Pantr m., Pant; nu i Folkespr. Intetkjøn. Eiendommen har Navn af,
at den har været pantsat for Gjæld.
FORSVUNDNE NAVNE.
Effuesetter 1604. Vi,’A.
Af e f j a f., hvorom se Indl. S. 48. Gaarden har muligens ligget i Gol.
Rienne 1604.74.
Vel samnje Navn som Rian i Børsen og Leksvikeu, der i NE. S. 191 f.
sættes i Forbindelse med Elvenavnet * R i ö. Ogsaa denne Gaard har
muligens ligget i Gol. Rifjeldet mellem Nes og Flaa hører neppe hid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
