Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. HEMSEDAL
129
79. Hustad. Udt. hussta. — Husestad 1593. Hußestad
1604.72. Husestad 1617. Hußestad 1657. Huussestad 1723 (3
Op-siddere). [Alm. skr. Husestad].
Hustad forekommer paa fl. St. som Gaardnavn, i fire Tilfælde henvisende
til et oprindeligt H ú s (a) s t a ð i r, se Bd. XVI S. 189, XIII S. 99. Dette
er vel ogsaa Grundformen for Navnet i Gol. Egentlig vel: velbebygget Gaard
(jfr. Huseby). Forskjelligt er da det af Ross fra Telem. anførte husstad
«Gaardstouit».
79,4. Lovset. Udt. lauvscét.
Sigter til rigelig Løvskog (sml. Bd. XIV S. 287).
80. Yiljugrein. Udt. viljugrein. — Willingsring 1578.
Willing-greenn 1593. Willingrenn 1604.72. Wellemgrenn 1657 (2 Gaarde).
Willumgren 1723. [Alm. skr. Villumgren],
Gaarden ligger ved Sammenløbet af Hemsil og Grøndøla. Sidste Led
er da rimeligvis grein f. «Forgrening af en Elv». Første Led er maaske
Mandsnavnet Villijalmr (se PnSt. S. 283), der ogsaa ellers i Sms. giver
Villum-(f. Ex. Willumbrød 1668, nu Vallumrød i Ramnes GN. 118). Udtaleformen
Vilju- er da opstaaet af Viljum- (sml. Formen Viljam). Er dette ret, maa vel
GaardeiL oprindelig kun have hedt Grein. Anderledes, men ikke
overbevisende, forklares Navnet i Bd. II S. 230 og NE. S. 297: der er her ingen
Elv, som kunde have baaret Navnet * Vil ja.
80,1. Rese. Udt. re se.
Dat. af ris n. «Forhøining, Jordryg, Bjergryg». Sml. GN. 76,1.
81. Tuv. Udt. tuv. — Tuff NRJ. IV 86, 1528. Thuff 1578.
Thuuff 1593. Thufft 1604.7Tuff 1617. 1657. 1723 (2 Opsiddere).
Meget almindeligt Navn, identisk med det af Aasen fra Hallingdal og
Bergens Stift anførte tuv m. «Top, Knude, en noget spids Forhøining paa en
Flade». Det er beslegtet med oldn. ])úfa f. «Tue». Se Thj. VSS. 1892
S. 231 ff.
82. Fausko. Udt. fauskå. — Fousche 1657. Fusche 1723.
* F a u s k a r, á F a u s k u m, af det endnu brugelige fauskr m. «trøsket
Træ», altsaa egentlig: Sted, hvor der staar raadne Træstammer. Navnet
forekommer og.<aa ellers i forskjellige Former: se Bd. I S. 41. 380, IV, 1 S. 131,
VI S. 68 og Sandsvær GN. 17. Sml. Roppe ved Gulsvik (se «Forsvundne
Navne» under Flaa), der har samme Grundbetydning.
82,7. Kobbersletten. Udt. Mparslétte.
Kapar er den hallingdalske Form for «Kobber». Navnet forekommer
ogsaa ellers, f. Ex. Kobbersletten i Vaage Kr. GN. 160, 3, Kobberslet i Rygge.
Det sigter maaske til Jordbundens Farve: sml. Gol GN. 4,3.
83. Brandvol. Udt. brannvøl. — Brandull 1578. Branduold
1593. Brannduolld 1604.72. Branndwald 1617. Branguol,
Branduold 1657. Branduold 1723 (2 Gaarde, hver med 2 Opsiddere).
Navnet findes fl. St. (alm. skr. Brandvold): se Bd. IV, 1 S. 80.
»Brand-váll, sms. af brandr m. «Brænding» og váll m. «Braate»: se Indl. S. 84.
83, 8. Hallen. Udt. hallen (Dat. ha’lle) [kun hort halle].
Ligger ved Grøndøla paa en Skraaning. Udtaleangivelsen synes at
maatte være urigtig, idet et hall ru., svarende til oldn. li a 11 r m. «Helding,
Bakke», ikke kan sees at forekomme. Ordet er i Hallingdal efter Ross
Hun-kjøn, hvilket giver Udtalen ha’lle (Dat. hallen): se Nes GN. 95,9, Aal GN.
96, 9, Krødsherred GN. 191, 7, Opdal GN. 100.
Rygh. Gaardnavne V. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
