Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AAL
143
49.3. Oppaastølen. Udt. uppåstølen.
Præpositionsnavn: se Indl. S. 16.
50. Holo. Udt. hó’ld. — Houle 1617. Holle 1657 (3 Gaarde).
Gaarden ligger i en Indsænkning, og Navnet er identisk med det
sedvanlige Gaardnavn Holo, af hola f. «Hulning, Fordybning». Dette Ord
udtales ellers i Hallingdal hølu (jfr. Hol GN. 32, 16), i Aal hålu (Haalu er
efter AK. Navn paa en Sæter i Aal).
51. Svillegaarden. Bruges ikke. — Svillegaard 1723 (2
Opsiddere).
Af s v i 11 f, Grundstok i en Tømmerbygning.
51.4. Ørjanpladsen. Udt. ø rjanplassen.
Ørjan (Yrjan) forekommer som Mandsnavn i Norge fra 16de Aarh. af.
52. Anfinsflaaten. Bruges ikke.
Af Mandsnavnet Anfin (Ar n fin nr) og f 1 Q t f. «Flade, flad
Strækning» (Indl. S. 50). Navnet maa være feilagtigt, da her ikke er fladt, men
bråt. Gaarduavnet skrives af Mehlum S. 123 Anflnnslaatten og siges at være
en Del af den gamle Gaard Anfinnlien, hvorom se GN. 106, 9. Hermed
stemmer Andflnd Slottlende, der nævnes i 1723 som Underbrug under S. Hoff
(gl. M.-No. 191): se GN. 107. Den anden Del af Anfinnlien var Anflnngaarden,
hvorom se GN. 106,11. Det nu brugelige Navn for GN. 52 Sandolien eller
Sandelien, udt. sa’ndelie, skal stamme fra Thorstein Sando (se GN. 31), der
kjøbte Gaarden af Aals Kirke og brugte den til Udslaatt. Her er ikke Sand.
53. 54. Svarteberg lille og store. Udt. svaitebærg. —
Sortte-berig 1657.
Fjeldene ovenfor er ravnsorte. Navnet er, særlig i Buskerud Amt,
hyppigt. JSml. Svartberget og det hyppige Svartaasen.
53,2. Vesleskrøiva. Udt. væ’hleskrøiva.
Se Gol GN. 25,16.
53,2. Hovpladsen. Udt. havplassen.
Hører (som nyere Navn) til Folkespr. hov n. «Foihøining» (Indl. S. 66):
her er en saadan.
54,4. Skaalen. Udt. ska Unn.
Folkespr. skaale «Skur» (oldn. sk ål i: se Indl. S. 74).
54,6. Glaamsletten. Udt. glammslétte. [Kaldes Sletten].
Paa Grund af Udtalen neppe af Elvenavnet Glåma (NE. S. 73 f.), som
i Glamoslette KB. 118 (Bd. II S. 48); dette maatte isaafald have været
et ældre Navn paa Votna. Neppe heller af glaam m. «Udsigtspunkt», til
glaarna «stirre». Da glaam- bruges om en blaaliggul Farve (se glaama, glaamen
hos Aasen), formoder A. Kjær, at Glaam- kan være et Subst. * g 1 á m r m.
med Betydningen «Myr» (jfr. Glaamsmyr i Halse, Bd. XIII S. 452), beslegtet
med Elvenavnet Glåma, som efter S. B. betyder: den blegblaa, den blege
(Beskrivelse af norske vasdrag. I. S. 361).
54,9. Hjallo. Udt. jálló.
Dat. Flt. af hj all r m., brugt om noget fladt og høitliggende (Indl. S. 55).
55. Tveite. Udt. tvaitd (det paastodes, at gamle Folk sagde
tvaiter). — Tuede 1578. Tuedte 1593. Thuedde 1604.74. Tuedenn
1617. Tuetter 1657 (3 Gaarde). Tvetter 1723 (3 Gaarde).
* Þ veita r, á P v e i t u m: se Norderhov GN. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
