Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HOL
165
Øffregiorde 1617. Øffre Gerde St. S. 119. Offueriorde 1657 (2 Gaarde).
Øfrejorde 1723 (2 Gaarde, den ene — gl. M.-No. 28 — med 2
Opsiddere).
Gerðum, Dat. Flt. af gerði n. »indhegnet Jordstykke, Jorde»:
Indl. S. 51.
28. 3. Grovo.. Udt. grø’vö.
Dat. Flt. af g r <j f f. «Grav», hallingdalsk grøv «naturlig Sænkning eller
Hulning i Jorden» (= døkk, hølu).
28,6. Urundlien. Udt. urunnlie.
Efter Elven Urunda (udt. urunde). Endelsen -nnd(a) findes ofte ved
Elvenavne. Stammen ur- kan være oldn. ú r n. «Taageregn, fint Regn».
Be-slegtet er vel Elvenavnet Yr ja, der igjen maa hænge sammen med
Sjø-navnet Aurr: se NE. S. 302.
29. Nedrejorde. Udt. ncérejölö. — Nedre Giorde 1578. Nedre
Giørum 1593. Nedre Giorum 1604.1/«. Neerjorde 1657. Neriorde
1723 (2 Opsiddere).
Se GN. 28.
29 , 2. Randestølen. Udt. rdndestølen.
Se Aal GN. 92,5.
30. Tilland. Udt. villand. — Velland NRJ. IV 84, 1528.
Willandt 1578. 1593. 1657 (2 Gaarde). Willand 1723 (2 Gaarde, den
ene — gl. M.-No. 26 — med 2 Opsiddere).
Vel af "Víðland: her er (efter Egnens Forhold) store vide Flader.
Navnet Villand forekommer ogsaa i Eidfjord.
30,3. Bælvasstolen. Udt. bcelvasstølen.
Ligger ved Belgvandet og burde saaledes skrives Belgvasstølen.
Bælja-vatn er et Vand i Torpe. Belgen forekommer oftere som Navn paa Indsjøer,
desuden paa Sund, Skjær og Gaarde. Disse Navne kan udgaa fra
Betydningen «Pose (dannet af et afflaaet Dyreskind)» eller fra «Blæsebelg». Sml.
Bd. I S. 134. Jfr. svensk Sjønavn Biillsjön, gammelsvensk Bælgsio
(Hell-quist, Sjönamn S. 80).
30,6. Granhola. Udt. grø"nhöla (mon -hølat).
31. Rud. Udt. ril. — Rud 1657. Ruud 1723.
Se Hole GN. 11.
[31, 2. Faugelivandet. Udt. f au gelivatne].
Kaldes ogsaa fau’gelie, der maa være opstaaet ved Dissimilation af
*Faugleli, d. e. Fugleli: paa AK. heder Stedet Fuglelid Sæter og den Arm
af Strandefjorden, ved hvilken det ligger, Fuglelidfjorden (paa DK.
Faugeli-fjorden).
32. Larsgaard. Udt. larsgal. — Laissgaard 1593. Laisgaardt
1604.Vi. Loßgaard 1617. Laugesgaard 1657. Larsgaard 1723 (2
Gaarde, den ene — gl. M.-No. 23 — med 2 Opsiddere).
Skjønt det kan synes underligt, at et saa udbredt Navn som Lars (oldn.
Lafranz, fra 13. Aarh. af, latinsk Laurentius) kan blive Gjenstand for
Misforstaaelse, synes nogen anden Opfatning af de ældre Skriftformer ikke
mulig. De ældste Former synes at knytte sig til det med Lars identiske
Lasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
