Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
BUSKEIÍUDS AMT
167. Medalen. Udt. meddælen. — [i Midaleno DN. XIII 6,
1328. synsta Mydalin DN. XV 49, 1430], j Mydale, Mydalen DN.
XII 234, 1491. Mydal DN. VIII 520, 1597. Mødallen 1617. Middallen
med Øde Rnustad 1668. Midahlen 1723.
*Miðdalr, Midtdalen. — Øde Ruustad er forsvundet; sml. GN. 67.
167,3. Haglebuvandet. Kaldes hagglebú.
Benævnt efter et større Fiskevand ved Haglebufj eldet. Vandet kaldes
Haglæende vattn DN. XIII 4, 1303 (Afskrift fra 17. Aarh.), i Haglede
vattne DN. XV 96, 1491. Det ligger i en vidtstrakt Sætermark, der i
DN. XV 96, 1491 kaldes Bu dum, i DN. XV 102, 1498(?) Buden, saa
benævnt efter Busæteren ved Haglebuelven (paa DK. kaldt Buene Sæter), der i
DN. XV 95, 1490 skrives Budum setter, Dat. Flt. af bnð f. «Bod».
Den Del af Sætermarken, hvori Haglebuvandet ligger, har saaledes hedt
H a g 1 e n d a, der er en Sideform til oldn. liaglendi n. «Jord, som bruges
til Havnegang, Græsgang» (omtrent = hagi). Haglebu er en Sammensætning
af dette Navn med det nævnte B ú ð i r. Med de Navne, hvormed Ordet
sammenstilles i Bd. I S. 387, har det intet at gjøre. Derimod er muligens
Hagelbutjernet i Nes samme Navn.
168. Bakli. Udt. bakli. — Bagli 1668. Baglie 1723 (3
Opsiddere).
Se Aal GN. 41.
169. Kodalen østre. Udt. ko’dælen. — Østre Koedahlen 1723
(3 Opsiddere).
Samme Navn i Sande JL. GN. 121, 6. Sognenavnet Kodal i Andebu skrives
i RB. K wad ad al og forklares af S. B. i NE. S. 323 af et Elvenavn
’Kváða, der antages at staa i Forbindelse med kváða f. «Kvade, Harpix».
Samme Oprindelse har vel ogsaa Kvarud i Spydeberg GN. 47,4 (Kuadornd
RB 177), Kaatorp i Rakkestad GN. 249 (Kuadoforp RB. 158), Kvaafjord
i S. Undal, Kvaastad i Holt og Kvaavig i Lyngdal: se NE. S. 133.
Lydforholdet stemmer med de norske Dialektformer for «Kvade»: kvae, kvaae, ko.
Ligesom Folkespr. ko(a), kvæ(a) betegner «Iiaamelk (vel saa kaldt efter sin
Seighed), saaledes har maaske ogsaa Elvenavnet Hensyn til en vis Beskaffenhed
ved Vandet. Rimeligere synes dog den i Bd. VI S. 171 f. forsøgte
Forklaring af en Stamme kváð-, kóð-, grundt Vand. Kodalen ligger ved en liden
Tverbæk til Vestra; denne Bæk har da vel baaret det angivne Navn.
170. Skaala. Udt. skala. — Skaallen med Baasen 1668.
Schaalen 1723 (2 Opsiddere), dertil Schaalelien (1 Opsidder).
Bestemt Dativ af skål i m., vel i Betydningen: Skur, enkeltstaaende
Hus (Indl. S. 74). — Baasen er Br.-No. 6 (udt. basen)’, jfr. Gol GN. 24,11,
Nore GN. 182. Skaalelien er Br.-No. 5 Skaallien (udt. skalla).
170,8. Bergan. Udt. b&rjænn.
Se GN. 1.
171. Kodalen vestre. — Koedallen 1668. Koedahlen 1723.
172. Berget nedre. Udt. bdé’rje. — Berig 1668, Nedre Berg 1723.
172,2. Lokeli. Udt. lø’lçeli.
Af 1 æ k r m., dyb Bæk med svag Strøm, Vandsapiling i en Sump,
Lone i mindre Vandløb.
173. Berget øvre. — Berg 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
