Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
BUSKEIÍUDS AMT
209.2. Skaset. Udt. ska sætt.
Ligger ved Skasaaen (udt. skäs-) og er benævnt efter denne. Samme
Navn er Skasaaen i Brandval, der kommer fra Sjøen Skasen: se NE. S. 216,
hvor ogsaa Skaseim i Klep anføres. Skaset i Børseskognen GN. 6 skrives i
AB. a f Skadasætre og maa være af forskjellig Oprindelse.
210. Sandum nordre. — Nordre Sandum 1723.
210.3. Gulslaatten. Udt. gulslåtta.
Vel saa kaldet, fordi Engen om Høsten staar fuld af gule Blomster.
Sml. Gulmyren i Vardal GN. 73, 1.
211. Snærsrud. Udt. snæ’rsrú. — Snarreßrudt NRJ. IV 384,
1528. Snerißrudt St. 186 b. Snedtzrudt 1578. Snersrud 1668. 1723
(2 Opsiddere).
Et Snæresrud anføres i RB. under under Fet Kirke. Af
Mandsnavnet S n æ r i r (S n e r i r), der endnu bruges i Sætersdalen (Snære): se PnSt.
S. 229. Formen fra 1578 har Sidestykker i de paa anf. St. nævnte Snedzrud,
Snesrud, Sneisrud (hvor Bortfaldet af det første r kan skyldes Dissimilation)
samt Snesbøl (Snæresbøle RB.). Jfr. Hemsedal GN. 77.
212. Surteberg. Udt. sulttébéér. — [Swarta berg DN. XIII
124, 1483], Surtebærgh NRJ. IV 87, 1528. Suortheberg 1593.
Sortte-bergh 1604. Sorteberig 1668. Sorteberg 1723 (2 Opsiddere).
Forklares i NE. S. 253 af Elvenavnet Su r ta: Gaarden ligger ved
Udløbet af en ubetydelig Bæk i Krøderen. Dette Navn er Folkespr. surta
= svorta f. «Sværtejord, jernholdig Sumpjord, som bruges til Farvestof»;
det har saaledes Hensyn til mørk Dyndjord i Elveleiet. Den ældste
Skriftform henviser imidlertid til det hyppige Gaardnavn Svarteberg: se Aal GN.
53. Den synes ogsaa at være den oprindeligste, idet der ligger et svart
Fjeld lige over Gaarden.
212,5. Tungen. Udt. tonga.
Hyppigt Navn. Tunga f., Landtunge: Gaarden ligger mellem to Grene
af Ringneselven.
213. Ringnes. Udt. ringnes. — Ringunes DN. X 21, 1325
(Vidisse af 1622). [j Ringgænese i eystræ gardenum DN. XIII 57,
1414], Ringanes DN. I 468, 1416. [Ringganes DN. XIII 124, 1483],
a Ringganesy DN. IV 748, 1495. Ringenessz NRJ. IV 87, 1528.
[Ringenis DN. XIII 802, 1558. Ringenes DN. XIII 817, 1563].
Ringe-neß St. 187. Ringennes 1578. Ringnnis 1604. Ringneß med
Fiskevandet Herringsrud 1668. Ringhes 1723.
Ringneselven, ved hvis Udløb i Krøderen Gaarden ligger, har ganske
vist opr. hedt Ringa (H r i n g a), dannet af (h) r i n g r m. «Ring», og hvoraf
Gaaidnavnet Ringunes. Ringnes i Skedsmo GN. 50 og Stange GN. 42,
hvilke ligeledes i MA. skrives Ringunes, ligger ogsaa ved Vandløb (Bd. II
S. 273. III S. 153). — Om Herringsrud se under «Forsvundne Navne».
214. Ørgenviken. Udt. ørgenvika. — Orgunuik DN. X 21,
1325 (Vidisse af 1622). Orgunnevicken NRJ. IV 87, 1528.
Aargund-wiigenn 1578. Orgunnduig 1593. Orgundinngh 1602. Organuig 1617.
Orgenuig 1668. "Ørgenvig med Stixbrecke og Lien 1723.
Af det sjeldne Kvindenavn Arngunnr: se PnSt. S. 10, Lind,
Dopnamn S. 46. Bortfaldet af det første n begunstigedes af Dissimilationstrangen;
jfr. den ældre svenske Form Argunn. Vokalen a er ved Omlyd blevet ø. —
Stixbrecke er GN. 216. Lien er vel GN. 215, 7. 8 Nordkjernlien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
