Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
BUSKEIÍUDS AMT
408, 1409. i Styfninge DN. VI 439, 1421. 459, 1430. i Stimningiom
DN. IV 638, 1439. Stimning (i Hedenstad Fjerding) DN. V 600, 1460.
Steffning, Stemffning DN. V 825. 1542. Steffningen DN. V 826, 1544.
VII 810, 1544. Steffning DN. VIII 793, 1542. Stemningh NRJ. IV
74, 1528. Steffning (under Fossesholm) 1661.
Samme Navn i Flesberg GN. 107. De ældste Former henviser til et
oprindeligt *Styfningr, der maa høre til stofn, stufn m. «Træstubbe».
Dette Ord bruges ofte (i Flertalsfoni) i Gaardnavne: Stomner, Stømner,
Stømne, Stumne (svensk Stymne). Ligesom disse Navne er vistnok ogsaa
Stemning af forstaa om et Stfed, hvor mange Træstubber stod igjen efter
om-huggen Skog (jfr. Indl. S. 79). Identisk er utvilsomt det svenske Gaardnavn
Stymninge, der af Hellquist (Ortnamn paa -inge S. 142), vistnok med urette,
forklares som et Slegtsnavn. Ogsaa det svenske Gaardnavn Styfvinge hører
snarere til stúfr «Stub» end til Mandsnavnet Stúfr. Ligesaa Stämninge
snarere til stafn (om fremspringende Fjeld) end til det olddanske
Personnavn Stafn (hvortil Hellquist S. 143 stiller det).
39.42. Peterslokken. Udt. petter sløkka.
40. Flesaaker. Udt. ftéssåker. — Fyckkesok NRJ. IV 76,
1528. Følkesogen, Fulchesøg DN. VIII 799, 1542. Fløckisagger 1578.
Flickisagger 1593. Flickesager 1621. 1626. Flipager 1661.
Flisager 1723.
I Ldsbl. S. 109 siges, at den oprindelige Form har været
Fylkis-h a u g r, om hvilket Navn se Norderhov GN. 114. Denne Mening fremstilles
i Bd. III S. 3 og IV, 2 S. 91 som en Formodning, støttet paa de to
førstnævnte Skriftformer. Men den ældste af disse taler dog mere for -a kr end
for -haugr i andet Led, idet -aak (ok) er hyppigt for ældre -a kr.
Derimod er Flesaker paa Ringsaker GN. 11 forvansket af Fylkishaugr. Navnet
Fylkisakr er muligens en saakaldt «forkortet Sammensætning« for
Fylkis-kirkjuakr, betegnende en Jordvei hørende til Fylkeskirken (her altsaa
Haugs Kirke). Eller det har — ligeledes som forkortet Sms. — betegnet en
Mark, hvorpaa Fylkestinget holdtes: jfr. den under Norderhov givne
Forklaring af Fylkish augr.
41. Maasnes sondre. Udt. måsnes. — Målsnes RB. 94. DN.
VI 437, 1420. Maasnes DN. III 209, 1347. Maines RB. 181.
Molsz-nes DN. VII 512, 1506 (Vidisse af 1546). 815, 1546. Malnesz NBJ.
I 28, 1514. Molsness NBJ. IV 76, 1528. Morssnes 1578.
1593.Vi,Vi-1621. Morßnis vestre og østre 1661. Morsnes 1723.
Den oprindelige Form er, som man ser, Målsnes. Dette Navn
foreligger i Maalsnes i Malangen GN. 35 og i Maalselven GN. 1. M. Olsen (Arkiv
f. nord. Fil. XXII S. 104 ff) forbinder Maalsnes med Fjordnavnet Malangen
(oldn. Mai an gr) under Antagelse af en germansk Grundform m a 1 h-, der
foreligger i oldhøitysk mai ah a «Lædertaske, Vadsæk». Hertil svarer oldn.
in air m. «Pose, Sæk», hvortil der ifølge Oprindelsen maa have bestaaet en
Sideform "máll (med lang Vokal). Fjordnavnet Mai angr har rimeligvis
afløst et ældre usammensat Navn, livad ofie er Tilfælde med saadanne Navne.
Af det ældre * M a 1 r, *Máll er da Maalsnes, Maalselven (og Maalsjorden i
Lenviken GN. 4) dannet. Navnet «Sækken, Posen» passer meget godt paa
Malangen, der er ikke lidet bredere i sin indre Del end ved Indløbet. Denne
Forklaring af de tromsøiske Navne bestyrkes af voit Gaardnavn. * M á 11
har vistnok været det gamle Navn paa Fiskumvandet, der jo ved et smalt
Sund staar i Forbindelse med det langt større Ekereu Vand og saaledes
passende kan have været kaldt «Posen, Sækken».
42. Maasnes nordre. — Morsnes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
