Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
BUSKEIÍUDS AMT
91. Kverk. Udt. hvdérl. — i Kuærk RB. 92. [Querck NRJ.
IV 574, 1542], Querck St. 82. 1626. Querch 1661. Qværck 1723.
Kverk f. «Vinkelen mellem Hagen og Halsen, ogsaa overført om
Vinkelen mellem Øxebladet og Skaftet», Folkespr. kverk m. ogsaa «Indknibning,
indknebet Sted, Smalning» (se Ross). Elven løber her mellem steile
Fjeldsider og küiber sig ind til sin halve Bredde (Vibe S. 255).
92. Strømbu. Kaldes Skogen, udt. skauen. — Strømbo
(Ryd-ningsplads) 1661. Strømboe 1723 (2 Opsiddere).
Maaske samme Navn som Strømbuen i Lille Elvedalen GN. 177, altsaa
af búð f. «Bod» (nærmest; Fiskerbod). De ældre Former henviser dog til
b ú n. «Gaard, Bosted». Gaarden ligger ved Storelven.
93. Kolbrek. Udt. TcalbræM. — Kolbrecke NRJ. IV 72, 1528.
1578. 1621. Kolbreck 1593. Kolbreche 1661. Koldbrech 1723.
*Kolbrekka, Kulbakken, d. v. s. Bakke, hvor der brændes Kul.
94. Skibrek. Udt. sjtlræhh. — Skierbrecke 1578.
Skier-breck 1593. Scherbreck 1621. Schiebbreehe 1661. Schiebreck
1723.
Se Modum GN. 73. Gaarden ligger ved Ullernelven, der kommer fra
Kolbrekvandet.
95. Gevelt. Udt. jévæ’lt (med Tonen paa sidste Stavelse). —
[G*wæltæ Cod. AM. 880, c. 1450], Gymeltte(!) NRJ. I 27, 1514.
j Geuelthe NRJ. IV 72, 1528. [Gyweltbe NRJ. IV 330, 1528],
Gieff-uoldt 1578. Gewelt 1593. 1621. 1661. Gevelt 1723 (2 Opsiddere).
Sidste Led maa være holt n. «Lund», hvilket Ord som andet Led
oftere Jyder elt (se Bd. VIII S. 159). I første Led foreligger vel en
Elve-navnstamme G e f- (jfr. NE. S. 67 og Bd. VIII S. 54), der isaafald maa være
det gamle Navn for Ullerenelven, ved hvilken Gaarden ligger. Dette Navn
maa allerede tidlig være tabt: jfr. Vldrene elffuen JN. 348.
96. Ullereii. Udt. uUern. — a Ullaryn DN. V 526, 1445.
Wllernn DN. VIII 797, 1542. Wldrenn 1578. Vldrenn 1593. Wlderen
1621. Wlleren 1661. Ulleren 1723.
Se Hole GN. 28 og jfr. GN. 189 ndfr.
96,6. Vendelborg Sagbrug. Udt. vi’nnelbårr.
Nedlagt og udgaaet af Matrikelen. Vendelborg er dog endnu Navn paa
en Huskljnge paa Ullerens Grund.
96. 8. Mælens Laksefiskeri. Udt. mælen, mælfisJce. — Mæhlens
Laxefiskeri 1723.
Mælen er endnu Navnet paa en Slags Fiskeruse paa Østsiden af
Drams-elven. Folkespr. mæl, merd m. = oldn. merð (mærð) f, Teine, Ruse af
flettede Grene til at indfættes som Stængsel over Bæk eller Aa til Fangst af
Fisk. Jfr. Mælen i Skoger GN. 56, skr. i Merdenum RB. 102 (Bd. VI
S. 16). Fisket ligger paa den østre Side af Hellefoss (jfr. Strøm S. 198).
97. Langerud nørdre. Udt. langerú. — [Langervd NRJ. IV
574, 1528]. Langerrudt St. 83. 1578. Langerud 1593. Langerøe
1626. Langerød 1661. Langerud 1723.
*Laugaruð, Langrydningeu, et hyppigt Navn.
98. Langerud søndre. — Langerud 1661. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
