Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. NEDRE EKER
301
Skalpedt DN. VII 800, 1541. Skalpædh DN. VII 801, 1541. Skalpedtt
DN. VII 812, 1544. Skalpeedth DN. V 824, 1542. Skalpei St. 82.
1578. Skalpij 1593. Schallpe 1621. Schalpe 1661. 1723.
Skalpei ð, sms. af e i ð n. i Betydningen af «Vei langsmed Vand»
(se Indl. S. 48) og s kal pr m. «Sverdskede, Slidre», brngt om en langstrakt
Sænkning i Terrainet (jfr. Bemerkningen i Tillægget om Krødsherred GN.
180,2). Om Skalpebækkens oprindelige Navn se GN. 24. Gaardnavnet Skalpe
(Skalpi) findes ogsaa i Skoger GN. 43: se Bd. VI S. 14.
26. 1. (ijersliagen. Udt. jæ’rrshagan.
Rimeligvis af Mandsnavnet Geirr (ogsaa anført hos Aasen som for
ældet Navn fra Telemarken): se PnSt. S. 85.
27. Nikkelsrud. Udt. néJcMsrú. — Nekkisrudh RB. 87.
[Nøklesrud NRJ. IV 326, 1528], Neckesrudt (ved Horneid) DN. VIII
824, 1544. Neckisrødt 1578. Nickisrud 1593. Nechelßrud 1661
(under Steins-Horne paa 0. Eker). Nickelsrud 1723.
Henføres i PnSt. S. 187 — hvor Udtalen opgives som néHkelsÚ (jfr. at
Gaarden ogsaa skrives Nikkersrud)— til Mandsnavnet Nøkkvir (Nøkkir).
Den nuværende Form skyldes Tilknytning til N i k u 1 á s (anført af Aasen fra
Telemarken i Formen Nikuls): se under Modum GN. 100 (hvor samme
Forblanding af de to Navne foreligger) og «Forsvundne Navne» i Lier.
28. Neberg sondre. Udt. né^bbéér. — Nedhberg (nordre og
sondre) RB. 87. [Nedberg NRJ. IV 57-4, 1542], (søndre) DN. V 526,
1445. Nettbærgh NRJ. IV 73, 1528. Nodberrig 1578. Nedberrigh
1578. 1593.Vi,Vi- Nebberrig 1621. Neberg øvre 1661 (Skrivergaard).
Neberg 1723 (2 Opsiddere).
I NE. S. 174 forklares Navnet af et Elvenavn Nitj a, hvoraf bl. a.
Nit-berg i Skedsmo GN. 33, udt. né’bbær. Skrivemaaden i NRJ. IV 73 kunde
ogsaa tale for denne Udledning, der dog sti ander paa den Omstændighed, at der
intet Vandløb er, som kunde have baaret Navnet Nitj a. En Grundform
Neðraberg (jfr. Neby af Neðribýr) kunde synes umulig, da Gaarden
ligger høit (den nord for Gaarden liggende Plads Berg er lavere). Maaske er
den flyttet.
29. Neberg nordre. — Neberg 1661. 1723.
29. 9. Rundtom. Udt. rú’nttómm [;ríi’nntómm].
Hyppigt Navn paa Pladse og Smaaparter paa Østlandet. Betydningen
er maaske omtrent den samme som ved «Svingen». Bruget ligger paa et Nes
ved Dramsfj orden.
30. Tomte ovre. Udt temmte. — i Tomftum DN. III 457,
1417. Tømpther DN. VII 793, 1541. Tompthe (nordre) DN. VII 807,
1542. Themte NRJ. IV 72, 1528. Thømbtte St. 84. Tompte 1578.
Thombte 1593. Vi,Vi. Tembte 1661. Temte 1723.
Egentlig: Tomtene. Tømptir (Temptir) er en omlydt Form af
tomt f. (jfr. oldsvensk tompt). Strøm S. 25 nævner en 0 i Dramselven
kaldt Temtøe. Jfr. Lier GN. 153.
30,5. Sand. Udt. sann.
31. Tensjo-Hængslet. Udt. tennsjøhængsle [opgivet ténnsje-}.
Vistnok, som forklaret af O. R., egentlig Temtesjøhceugslet: se GN. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
