Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’330
BUSKERUDS AMT
Valla-, at Udledning af Mandsnavnet V al di maa ansees for umulig: jfr.
PnSt. S. 274 f.. Ogsaa Nutidsudtalen VClllié)- er bevisende for gammelt 11.
Første Led maa da være Gen. Flt. af v Q 11 r «Vold», til Trods for, at
Sammensætning af staðir med Ord af saadan Betydning er forholdsvis sjelden
(Bd. III S. 177, XIV S. 134, XV S. 24).
173. Svang. Udt. svang. — i Skinnara Suang RB. 101. i
Suanghe NRJ. IV 77, 1528. Suangh 1578. 1593. [Suang JN. 278],
Svang 1723.
Jfr. Suangsas RB. S. 99. Se Nes GN. 80,7. Gaarden ligger ved
Bunden af Holsfjorden, der her kun er en halv Fjerding bred. Skinnara
Suang maa sigte til, at en Garver (s k i n n a r i) har boet her.
173,4. Svangstranden. Udt. sva’ngstranna.
174. Sylling østre. Udt. sy Iling. — i Syllingum RB. 101.
113 s. (sønste). 215 (ligesaa). 247 (nørste, kaldet Stymbugardr). 284
(ligesaa). DN. IV 464, 1393 (sønste og Stimba- eller Stimbogardr).
Sylling NRJ. IV 77, 1528. Siulling St. 1 b. Sylling 1578. Silling
1593.Vi,Vi- Sylling 1723 (2 Opsiddere).
Jfr. Sognenavnet. Den oprindelige Form maa være Svillingar
(hvoraf S y 11 i il g a r), vistnok afledet af svell n. «Issvull paa Marken», der
bl. a. forekommer i Svello i Gol. Identisk er vistnok det svenske Gaardnavn
Svillinge, Syllinge, der af Hellquist (Ortnamn paa -inge S. 145. 148) forklares
som Slegtsnavn. — Stimbugarðr indeholder muligens et Ord svarende
til svenske Dial. stimba f. «Damp, Taage». Maaske har et Bækkenavn dannet
Mellemleddet.
175. Sylling vestre. — Sylling 1723 (2 Opsiddere).
176. Kirketeigen. Udt. tæi’en.
Jfr. GN. 177.
177. Kirkerud. Udt. Jgæirkerú. — Kirkiurud RB. 100
(Præstebol). Vestre Kirkerud Præstegaard St. 85. Kircherud 1723.
Har hørt til Kirken (som Præstegaard) og er endnu Kapellangaard.
178. Hørte. Udt. hfrlte. — a Hyrto RB. 95. i Hirtu (nordre)
RB. 101. i Hyrtu, Hirtu DN. IV 464, 1393. 466, 1394. 475, 1395
(nordre). DN. IV 517, 1399 (søndre), j Hørtlie NBJ. IV 77, 1528.
Hørtte 1578. Hyrte 1593.Va,Va. Horte 1617. Hørte 1723 (3
Opsiddere).
Ligger ved Hørtebækken, der oprindelig maa have hedt H i r t a,
saaledes som den ogsaa kaldes i Fornm. s. VIII 79, medens Flatøb. II 562
har Formen Heyrta. Ved Hirte Bro stod i 1178 en Kamp, hvorom berettes
i Sverres Saga Kap. 29. Elvenavnet antages i NE. S. 115 for dannet af
hjqrtr «Hjort». Det er bevaret (som Hørte) i Telemarken. Gaardnavnet
Hørte findes ogsaa i Landvig GN. 64.
179. Svarteberg. Udt. svfrltébcér. — Sortteberig 1617.
Svarte-berg 1723.
Navnet forekommer oftere i dette Amt: se Aal GN. 53.
180. Skustad nedre. Udt. sMissta. — i Skutastadum (nordre,
mellem og østre) RB. 101. Skutustad RB. 274. Skustad, Skuttestad
1617. Schuttestad 1723.
Forklares i PnSt. S. 227, ligesom Skustad i Asker GN. 34, 3, ai’
Mandsnavnet S k ú t a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
