Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. HURUM
355
106. Holtebræcke NRJ. IV 82, 1528. Holtebrecke 1578. Holtebræck
1593. Holtebrec-h 1723. 4) i Sæm RB. 106. a Sæme RB. 107.
Sæm, Sem NRJ. IV 82, 1528. 1578. Sæmb 1593. Semb 1723.
’) Oldu. mork f., Skog, udyrket Mark: Gaarden ligger inidt i Skogene.
Dens middelalderlige Navn var Þ ró n d a r r u ð, af Mandsnavnet Þ r ó n d r: jfr.
I>rondarudli RB. 107. Endnu i 17. Aarh. findes Navnet brugt: jfr.
«Thronde-rud, som kaldes Morch», Norske Rigsregistranter XII S. 210. Smst. nævnes
flg. underliggende liydningspladse: Onerud, Svemildsrud, Løvaasen,
Sletter-maiken. Onerud er det under «Forsvundne Navne» omtalte Arnaruð.
Svemildsrud er identisk med det i Matrikelen af 1723 nævnte Svendsrud, der
endnu Andes som Pladsnavn; Navnet er enten feilskrevet eller indeholder
Mandsnavnet Sveinulv (eiteret af Aasen fra Mandal). Løvaasen nævnes oftere
i Diplomer fra Tiden mellem 1585 og 1599 angaaende en Proces mellem Peder
Aaraas (i Røken) og Anders Huitfeldt: se O. A. Johnsen S. 77; det Andes
ligeledes i Postadressebogen. Slettermarken er feilskrevet for Settermarken:
se herom og om Sætter i Matrikelen af 1723 under GN. 57 (hvoraf Br.-No. 2
tilhører Sætre Brug). Dahlen i Matrikelen af 1723 kaldes i Tællingslister fra
1666 Almedalen (O. A. Johnsen S. 119). Nordre og søndre Dalen nævnes i 19.
Aarh. som Husmandspladse under GN. 12.
2) Sms. med kross m., Kors. Vistnok benævnt efter det i RB. 108 nævnte
Kors (under Hovs Kirke), der her optræder som Eiendomsbesidder. Efter Indl.
S. 62 var saadanne Kors anbragt i Kirker og Ak sig skjænket Jordegods
til Vedligehold og Belysning. Navne som KrossgarÖr, -býr, -bæli skulde
da, ialfald ofte, kunne betegne Eiendomme, skjænkede til et saadant Kors.
Fritzner, Ordb. II S. 352 f. antager derimod — og vel med rette —, at
jord-eiende Kors ogsaa kuude være saadanne, der var anbragt dels ved Kirker
dels ved Færdselsveie, for at veifarende der kunde forrette sin Andagt. Hvor
der menes et saadant Kors, kan selvfølgelig dette have givet den Gaard, hvor
de stod, Navn, uden at deu hørte til Korset. Efter Rigsreg. XII S. 210 laa
Korsgaarden i 1658 under Mørk Brug.
s) H o 11 a b r e k k a, sms. af brekka «Bakke mellem to Flader, Bakke
med en Knæk» og Gen. Flt. af holt «Lund»’
4) Hyppigt Navn, næsten altid af Sæ(h)eimr, Sjøgaarden (sær m. «Sjø»):
Gaarden ligger ved Iudsjøen Sandungens sydlige Ende. Den hørte til Hovedø
Klostergods, der ved Reformationen kom under Kronen (O. A. Johnsen S. 120).
Om Sætre Brugs Historie se Busland S. 99—102.
2. Østeren nordre. Udt. østern. — i Austrini RB. 106 (søndre).
104. i Øystrini RB. 107. a Œystrini DN. IV 349, 1365. Østren,
Øistren NRJ. IV 82, 1528. Østrenn [NRJ. IV 575, 1542], St. 89.
1578. 1593.Vx,Vi. Østeren 1723.
Austr(v)in, Øystrin, Østgaarden. Samme Navn er Østeren i Asker
og i Bærum (i Austrini RB.) og Østren i Sande JL. Jfr. Vesteren
Norderhov GN. 95.
3. Østeren søndre. — Østeren 1723 (2 Opsiddere).
4. Rokkestad. Udt. wlckesta. — Rekostad NRJ. IV 82, 1528.
Rockestadt 1578. Reekustaa St. 89. Ruckustad 1593. Rockestadt
1617. Rockestad 1723.
Ligger ved den fra Sandungen kommende Elv. Denne har vistnok
baaret Navnet Reka, der foreligger i en hel Del Navne: se NE. S. 189. Nu
kaldes den Sandungenelven eller Dustadelven. Af Reku- er ved Tiljevning
blevet Roko-.
5. Ustad øvre. Udt. iVssta. — i Viuldastadum (nedre og øvre)
RB. 106. Ulduilstad Reg. 136, 1317. Ouidstad, Ouedstad NRJ. IV
81, 1528. Oustadt 1578 (nedre og øvre). Oudstad 1593.Vi,Vi.
Wu-stadt 1617. Ugstad 1723. [Alm. skr. Ugstad eller Uggestad].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
