Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. HURUM
357
Aarh. som Ladeplads. Af forskjellig Oprindelse er Dramstad i Trøgstad,
Askim, Rakkestad og Rygge (jfr. Bd. 1 S. 29). Dette kommer vel af dramb
n. «Pragt» (jfr. 0. Eker GN. 22).
[9, 18. Klokkerstuen].
Navnet findes (efter O. A. Johnsen 8. 126) i en Tingprotokol fra 1712.
Paa denne Tid var her dog ikke længere Klokkerbolig, men kun et
Af-trædelsesrum for Klokkeren (Busland S. 114). I 1720 nævnes Pladsen som
Tingstue, hvad den endnu er.
9,25. Valnebbet. Udt. valnébbe.
Vel af varöa f. «Varde» og nebbe (nibbe) n. = nebba (nibba) f., brugt
om fremspringende Fjeldpynt (jfr. Bd. II S. 175). Paa Toppen af
Knivs-fjeld er der Spor af en gammel Varde, nu kaldt Stenvarden.
10. Killingstad. Udt. Içillingsta. — i Kidingstadum RB. 106
(østre og vestre). 107. Kidingstad, Killingstad Reg. 96, 1366—67.
1441. Kindingstad Reg. 97, 1450. Kilingstad, Kilinstad NRJ. IV 81.
82, 1528. Killingstadt 1578 [Lensmandsgaard]. 1593 (da brugt til
Avlsgaard af Anders Huitfeldt). 1617. Kiøllingstadt 1557. Kvllingstad
OG. 51. Killingstad 1723.
Maaske af Mandstilnavnet kiðlingr (egentlig: lidet Kid, Killing),
hvorom se K. Rygh S. 35. Formen K i ding- synes at henvise til en Biform
*kiðingr. 1 Sverige findes Gaardnavnene Ivillinge (ældre Kidhlinge) og
Kidinge, hvilke af Hellquist (Ortnamn paa -inge S. 67) forklares som
Vexel-former af et Slegtsuavn. Om Gaardens Historie se Kraft2 II S. 189, Busland
S. 115 f.
10, 11. Knivsvik. Udt. IcnVssvilc.
Ligger vest for Knivsfjeldets høieste Punkt. Dette Fjeld har Navn efter
en vis Lighed med en Kniv (det har steile Skraaninger mod øst, vest og syd,
men skraaner jevnt af mod nord). Jfr. 0. Eker GN. 201.
10. 13. Kjørehullet. Udt. Jçø’rehøle. — [Ogsaa skr. Kjærholt].
Efter Pastor Mørchs Anmerkning i Kaldsbogen blev østre Killingstad
senere kaldt Tjerehullet, fordi en Tjærebrænder Anders Christoffersen boede
der mellem Aarene 1706 og 1738; endnu i 1820 kaldtes Stedet saaledes.
Navnet hører følgelig til Folkespr. kjøra f. «Tjære» (Sideform tjera). Jfr.
Kjørbu i Bærum GN. 52, udt. kjœ’rrbú, af * Tj o r u b ú ö (anderledes forklaret
i Bd. II S. 137). 0. Killingstad hørte fra 1390 til omkr. 1630 til
Præste-gaarden, hvortil den skjænkedes af Torkel Asgautsson paa vestre Killingstad
(Busland S. 32); jfr. under GN. 12,3. 4.
11. Tveiten. Udt. tvæi’ta. — Tuedenn 1578. 1617.
Gaarden var, ifølge Bygselsbreve, i sin Tid Ødegaard under Killingstad,
hvorfra den solgtes i 1737 (O. A. Johnsen S. 128 f.). Idethele har Gaarde a f
dette Navn — som paapegt af Ross — i det sydlige af Landet ofte tidligere
været Underbrug under en Hovedgaard. Se forøvrigt Norderhov GN. 60.
12. Hurum forrige Præstegaard. — Prestbolet RB. 106.
[Preste-bolitt St. 89 b. Senere kaldt Bergs Præstegaard, efter Hovedgaarden],
Var Præstegaard indtil 1886, da Sognepræsten flyttede til Hov.
12,1. Berg.
Ligger paa en Bergrabbe. Maa ifølge sin Form være et gammelt Navn
og har vel ogsaa i den katolske Tid været Præstegaardens Navn, skjønt det
først c. 1650 nævnes som saadant (O. A. Johnsen S. 130). Efter Busland S. 31
skal Berg allerede i et Dokument fra 1333 (?) være nævnt som Præstegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
