Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’372
BUSKERUDS AMT
16. Kleppa». Udt. klæppan.— Kleppar (søndre) DN. III 771,
1516. Kleppenn 1604. Vå. 1626. 1667. Kleppen 1723.
Bestemt Flt. af klepp r m. «Klump, Fjeldknat», der er hyppigt i Steds
navne, snart i Ental snart i Flertal. Her er dog ingen Bergrabber, men
ovenfor er heit Fjeld.
17. Foske. Udt. føsske. — Fusche 1604.Vi. 1626. 1723.
Se Hemsedal GN. 82.
18. Skoli. Udt. skoll — i Skordinj RB. 85 s. Skordenn St.
81. Skordim St. 80 b. Skolien 1593. Scholten 1604.Vi. Schorden
1605. Schoellen 1626. Skoellen 1667 (søndre og nordre). Schoelemb
søndre og nordre 1723.
Skor ð in, *Skarövin, sms. af vin og skarð n. «Fjeldskar».
Samme Navn er Skoli i Andebu GN. 121. Til Sideformen Sker ð in hører
Skjerden i Stange GN. 60. 51. Jfr. Indl. S. 75. Den sedvanlige Skrivemaade
Skolem opviser den hyppige Forvexling af - vin med -hei mr.
19. Grette. Udt. grcette. — i Grættæ RB. 85 s. Grette St.
80 b. 1604.Vi- 1626. 1667. 1723.
Se Lier GN. 60, 2. Gaarden ligger ved en liden Elv. Her er Sandjord.
20. Eknes. Udt. ekktnes [opgivet ékknes]. — Egenis 1593.
Egenes 1604. Vi. Egennes 1605. Egtnes 1667. 1723.
Se N. Eker GN. 39. Om det indskudte t se Flaa GN. 2.
21. Djupedal. Udt. jupedæl. — Dybedall 1604.Vi. Dybedal
1605. 1626. 1667. Dybedahl 1723.
22. Boserud. Udt. boserú. — Bosarud DN. III 408, 1400.
XI 211, 1480. Booserud DM. XI 626, 1530. Boßerrudt St. 81.
Bußerød 1593. Busßerødt 1604. Vi. Brusserod (!) 1605. Baaserøed
1626. Baaßerud 1667. Baasserud 1723 (2 Opsiddere).
De ældre Skriftformer tyder paa Vaklen mellem lukket og aabent o i
første Stavelse. B ó si forekommer som Tilnavn baade paa Island og i Norge;
som Mandsnavn er det kun paavist i en Eventyrsaga, men i gammel svensk
og dansk var det hyppigt i denne Brug, ligesom adskillige danske
Stedsnavne indeholder Navnet. Aaben Udtale af Vokalen foreligger i Baaserud i
Rakkestad GN. 209 og i Gjerpen GN. 96 (Bosærudh 1445), og endnu i
adskillige Gaardnavne, der maa antages at høre hid: se PnSt. S. 48 (jfr. Bd.
I S. 29, VI S. 127). Paa Grund af disse Navnes Talrighed tør man neppe
forklare den aabne Lyd gjennem Tilknytning til bass «Baas», men
henvises til at antage en Sideform *Bosi. Det i RB. 1 under Hedenstad Kirke
anførte Bassarud kan vist ikke være identisk med vor Gaard (O. R.).
22, 1. Solum. Udt. sö^lómm.
Nyt Navn: jfr. Hole GN. 86.
23. Hvaal. Udt. vål. — i Hualle RB. 85 s. a Hualenom
(Midt-gaarden) DN. III 407, 1400 (er vel denne Gaard). Huale DN. XI 626,
1530. Huall DN. VII 833, 1557. St. 80 b. Huall 1604.Vi.Vi. 1626.
H. søndre, mellem og nordre 1667. Hwaal nordre, øvre og mellem
(de to sidste hver med 2 Opsiddere) 1723.
Hváll m., isoleret, mest rnndagtig Høide (= ho 11). Jfr. GN. 61.
23,3. Tajet. Udt. taje.
Se Hole GN. 48, 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
