Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SANDSVÆR
397
Jfr. GN. 68. Første Led maa være Folkespr. sete, såte, saataa m. »liden
Flade i en Klippe eller paa en Bergtop». — Ranaluten er sms. af (h) 1 u t r m.
«Lod, Part» og Personnavnet (H)rani, der var almindeligt i ældre Tid: se
PnSt. S. 198.
123. 1. Helgelokken. Udt. h&Ijeløklca — Helgeløehen (under
Øvre Tofstad) 1723.
124. Hotvet nordre. Udt. Wttvett. — Hoetwedt 1723.
Se GN. 120.
125. Tubbe-Hotvet. Udt. tubbehóttvett. — Tubba-Haþuæt DN
III 396, 1398. Tubbahaþueit DN. Ill 440, 1412. Tubbahootweit
DN. III 679, 1481. Tubbehoftueydh DN. V 833, 1548. Tøbehofftued
1593. Thubehofftued 1604.Vi- Tubbe Hotwedt 1723.
Første Led er Mandsnavnet Tub bi, Kjæleform af Þorbjqrn: se
PnSt. S. 267 f.
126. Verp. Udt. værp. — af Værpi RB. 1. 2. i Verpe (østre)
DN. XII 191, 1457. Werp, Worpe St. 80. 81. Werp
1604.Vi,Vi-Werp 1626. Wærp østre og vestre 1626. Wærp søndre og nordre
1723.
Se 0. Eker GN. 194.
126,6. Gjuvingen. Kjendes ikke. — Giuflngen (eget M.-No.,
Eng) 1723.
Vel egentlig Gjuvengen, af gjuv n. «Kløft, særlig med Vandløb» (se
Aadalen GN. 37,7), og e n g «Eng», der som andet Led ofte gaar over til -ing
og dermed tildels til Hankjønsord (Indl. S. 49).
127. Nylius. Udt. nyhus. — a Nvahusom DN. X 132, 1440.
[Nyhuss JN. 413], Nyhus 1593. 1604.Vi. 1626. 1667. Nyehuus
1723.
Ældste Form Nýjahúsar, sms. med den i Stedsnavne brugelige
Fler-talsform Húsar (af h ú s).
128. Grosvold. Udt. grå’ssvått. — i Gratzuallum RB. 1. i
Grazuallum (østeste) DN. IV 448, 1392. i Gratzuallum DN. X 140,
1445. i Graswallom (nørste) DN. X 162, 1453. Grazwaldh (nørste)
DN. X 213, 1456. [Gresuoll NRJ. IV 575, 1542], Großuoldt St. 80
1578 (forbrudt til Kronen af Nils Grosvold, fordi han slog sin
Sogneprest ihjel). [Graauoll (!) JN. 413 (2 Gaarde)]. Graffsuold 1593.
Graadtzuold OC. 54. Graaßuold 1604.Vi,Vi- Großuold 1626.
Graaß-uold østre, mellem og vestre 1667. Großvold nordre, mellem og
ytre 1723.
Grosvold, udt. grå’ssvått, er ogsaa Daglignavn for GN. 64 i Fjære (skr.
Großuoldt 1693). Navnet antages af S. B. (Bd. VIII S. 230) for at være et
oprindeligt Grqsvollr, sms. med gras «Græs» (sml. oldn. grasvqllr
m. «Græsvold»), idet a er omlydt ved Indflydelse af det følgende v.
Paafaldende bliver dog ved denne Forklaring (foruden Tonelaget ogsaa) de ældste
Skriftformer, der henpeger paa en Grundform Grátsvellir. Til Grund
synes at ligge et oldn. Substantiv * g r á t r, hvorom se Modum GN. 28, 4.
129. Brenne. Udt. brænne. — i Brenne DN. X 171, 1458.
Brennde 1626. Brende 1667. Brende med Schuggerud og Ebbestad
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
