Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’20. KOLLAG
441
henvises som Alternativ til Folkespr. vor m. «Banke af Sten og Grus, Moræne,
to Kader af Stene paa Siderne af en Baadstø» (oldn. v q r f. «Stenbrygge paa
begge Sider af en Landingsplads»). Her i Kollag findes ingen Elv, hvorefter
Viken kan være benævnt. Derimod var den anden Forklaring vistnok mulig:
Viken har Sandbredder. Dog gjør det i Evenes (Nordland) og i Lebesby
(Finmarken) forekommende Sommervik Udledning af «Vaar» rimelig, om end
Betydningsforholdet er uklart. Kanske: Vik, hvor der kun opholder sig Folk
om Vaaren.
79. Laugen. Udt. lau’jé [opgivet lau’ji}. — Lougen [-[Sund-gaard]-] {+[Sund-
gaard]+} JN. 363. Louffuenn 1593. Loffuenn 1600. Lougenn
1604.Vi-Louen 1626. Lougen 1668. 1723.
Skjønt Gudbrandsdalslaagen tildels udtales paa samme Vis (se Koss S.
467), kan ikke Elvens Navn foreligge, men derimod laug f. «Vand,
Vaskevand» (bl. a. brugeligt i Numedal): her er god Sandbund til Badning. Ogsaa
et Sted i Norefjord kaldes lau’ji.
80. Snjørud. Udt. snjørü. — Snorud 1723 (henført til
Veggli Sogn).
Af snj ór m. «Sne»: Gaarden ligger høit oppe og baksøles.
81. Kl ei van. Udt. Ueivænn. — Klieffuen 1626. Kleffuen
1668. Kleven med Gutterud 1723.
Gutterud er forsvundet; jfr. Sigdal GN. 204.
81 , 2. Kulthaug. Udt. Tcu’ltliaug.
Af kult m., Knold, Bjergknold.
82. Haslerud. Udt. hasslerú. — Haslerøtt 1626. Haslerud
1723.
Af Trænavnet: her er Hassel.
83. Vihaminer. Udt. vVhåmmår. — Wiehammer 1723.
Egentlig: bred Bjerghammer; nedenfor er en vid Berghammer. Samme
Navn i Stordalen.
84. Bækjorden. Udt. bcelçlçölen. — Beckuer.(l) 1593.
Bieke-giordt 1600. Beckegiord 1604. Vi. Beckiord 1626. Becheiord 1668.
Beekiorden 1723.
Jfr. Flesberg GN. 90.
85. Yamre. Udt. vammré. — i Wamboom (Opgaarden) DN.
XII 211, 1471. Wambre 1593. 1600. 1626. Huambre nedre med
Landerud, Huambre øvre 1668. Hvamre øvre, Hvamre nedre med
Tveten 1723.
Navnet er at sammenstille med Vammer i Opdal (S. Thj.), udt.
vdmm-rann, skr. Wamboe 1626, Varnbre 1664. Dette udledes i Bd. XIV S. 181 af
V ambar, Flt. af v o m b f. «Vom», brugt som Navn paa Fosse (jfr.
Vamma-fos8en i Glommen). Ligesom ved Vammer synes ogsaa ved den her
omhandlede Gaard Artikelen at være føiet til den oprindelige Flertalsform i senere Tid,
da man ikke længere opfattede denne som Flt. (sml. det paa flere Steder
forekommende Vikran). Foruden som Fossenavn findes V o m b som Navn paa
rundagtige Holmer (saaledes Vomma i Tjøtta, Vambarholmr i Fagrskinna
S. 152) og paa Namdalseidet om et rundagtigt Tjern, hvorfra udgaar en lang
og smal Vik, kaldt Tarmen: se Bd. I S. 45. I svenske Gaardnavne sigter
vomb mest til rundagtige Hulninger i Terrainet (Hellqnist, Sjönamn S. 732).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
