- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 6. Jarlsberg og Larviks amt /
65

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5. BOTNE

65’

Giødeklep St. 76. Goeklep 1593. Giøklep 1604.Vi- Gøeklep 1605.
Giøklep med Indloe 1668. Giøeklep 1723.

Gjóðakleppr. Sandsynlig at forklare af Gen. Flt. af gjóðr m.,
Fiskeørn; 2det Led er klepp r m., der bl. a. bruges om Fjeldknatter (Indl.
S. 60).

3. Indloa. Udt. Vnnlba. — Indloe 1668 (da Underbrug til
GN. 2).

Best. Form af den Indl. S. 69 under innlag n. anførte Sideform
innlaga f. Formen Innloa er nærmest opstaaet af * Innlooa (4 Stavelser) og
dette af * Inulogoa (med kort lukt o i begge Stavelser), en nyere Dialektform
for oldn. innlog una (Akk. i best. Form). I * Innlogoa har 2den Stavelse
faaet lukt o ved Indflydelse fra 3die Stavelses Yokal; jfr. paa Østlandet Hoko
(med lnkt o i begge Stavelser) = oldn. haka, Flogo i Gudbrandsdalen af
flaga m. m. For Bortfald af g jfr. i Østnorsk Too og Tue af J> v a g a.
Gaarduavnet har i nyere Tid tildels været skr. Indlaget, hvad der viser, at
Navnets Betydning har været opfattet som ovfr. angivet. (S. B.).

4. Gausen. Udt. gau’sen. — i Gausænne DN. II 171, 1333.
IV 198, 1337. i Gausenne RB. 234. i Gavsinnj DN. X 85, 1407.
i Gausinum, Gausinne DN. V 372, 1419. Gaaßen 1593. Goußenn
1604.V,. 1605. Gousen 1668. Goussen med Schougroed 1723.

G a u s, egentlig Elvenavn; Formen er best. Dativ. Se Hof GN. 27. Maa
opr. have været Navn paa en Bæk, som fra Botneplateauet gaar ned til
Holmestrand. — Om Schougrøed se under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning.

4,2. Barlien. Udt. barlin.

Iste Led er vel Ordet Bar (oldn. b a r r n.), der bruges om Naaletræernes
naalebærende Grene. Formen er best. Dativ.

5. Næperud. Udt. né’perø.

Se Skoger GN. 11.

6. Marienborg. Udt. marinebårr.

7. Bakke. Udt. bákke. — Backen 1593. Backe 1604.Vi. Bache
1668. 1723.

* B a k k i rn., se Indl. S. 43.

8. Grefsrod. Udt. græ’ffsrø. — Græipsrud RB. 69. Greffsrudt
St. 66 b. Greffrøed 1593. Grepsrodt 1604.Vi. Grebsrød 1605.
Grepffs-rud 1668. Grefsrøed 1723.

»Greipsruö, se Hof GN. 39.

9. Eikelund. Udt. ei kelunn.

Formodentlig baade lier og i Stokke (GN. 29) et Navn fra senere Tid.

10. Tolsrod. Udt. t&’lsrø. — Tholßrødt 1604.Vi- Tolßrød 1605.
Tolßrøed 1668. Tolfsrøed 1723.

* Þ ó 1 f s r u ö, af Mandsnavnet Þ ó 1 fr, endnu brugt paa fl. St. i Formen
Tolv, Tov. Jfr. Bd. II S. 231. Se PnSt. S. 253.

11. Bentsrod. Udt. bæ’nnsrø. —Bendiktzrud, Bendikzrud RB.
75. 76. Benndixrudt St. 76. Bendtzrud 1668. Bentzroed 1723.

Rygh. Gaardnavne VI. 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/6/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free