Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•78
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
•Kaldakr, den kolde, sure Ager; forekommer ret ofte som Gaardnavn
i Egnene om Kristianiafjorden og i Telemarken, her i Amtet desuden i Vaale,
GN. 12. Jfr. Bd. I S. 13. II S. 204.
110. Bakke. Udt. ldTclce. — Bache med Eppildrod 1668. Bache
med Epildrøed 1723.
* B a k k i m., se Indl. S. 43.
111. Eplerod. Udt. eepplerø. — Eppildrød 1668. 1723.
"Eplarnð, af ep li n., Æble. Jfr. Epletveit i Aarnli (Bd. VIII
S. 57).
113. Kjeksrod. Udt. Jcjæ’kJcsrø. — Kiegßrud 1668 (da
Underbrug til Sande Præstegaard). Kiexrud 1723 (anført under Sande).
Samme Forled have Kjeksrud i Brandbu, Kjekstad og Kjekshus i Gran,
Kjekstad i Røken samt Kjekstad i Eide Sogn i Nedenes. Da Gaardene i
Brandbu og i Gran ligge saaledes skilte fra hverandre, at der ikke kan være
Tale om, at de kunne have Navn efter et og samme Stedsforhold, bliver det
sandsynligt, at Iste Led indeholder Personnavn eller Persontilnavn. Ldsbl.
400 og PnSt. S. 159 er antaget, at dette er Ketill. I Sammensætninger
forkortes K e t i 1 s- ofte til Kjels-, og denne Forkortning kunde tænkes fortsat
til Kjes-, hvorefter et k kunde være indskudt i Udtalen, som oftere foran s
med flg. Konsonant. PnSt S. 159 er ogsaa fremfort som en Gjetning, at
disse Stedsnavne kunde være sms. med Gen. af k ep si r m., en Træl. S. B.
har tænkt paa k e p t r m., Kjælt, brugt som Tilnavn (K. Rygh S. 35). Man
kan ogsaa tænke paa keppr m., Kjæp, ligeledes brngt som Tilnavn (K.
Rygh S. 35). Om Overgang af ps til ks se Indl. S. 22. Maaske have ikke
alle disse Navne samme Oprindelse. Jfr. Bd. IV, 2 S 172.
114. Bergan. Udt. Idé" r jan. — Bergen 1668. 1723 (paa begge
Steder Underbrug til GN. 117. 121).
* Ber ga r, se Hof GN. 15. Jfr. GN. 120 ndfr.
115. Dalsrød. Udt. dælsrø.
Jfr. Sande GN. 48.
116. Hvittingsrod. Udt. vittingsrø. — Huitinghsrudh RB. 77.
Huittingsrudt St. 76 b. Senere Underbrug til GN. 106.
Hvítingsruð. Gaarden ligger under Fjeldet Hvittingen, hvilket
Navn er Iste Led i Gaardnavnet. Hvitingr er dannet af Adj hvit r og
betegner en hvid Gjenstand. Fritzner (II S. 143) opregner adskillige
Gjenstande, der ere betegnede med dette Ord, deriblandt «Fjeld, der udmærker
sig ved noget derpaa vætende hvidt, hvad enten dette er en deri forekommende
hvid Stenart eller den Sne, hvormed det altid er belagt». Hvitingr har
ogsaa været det gamle Navn paa Hvittingfossen i Laagen (i Sandsvær). I
Formen Kviting- forekommer Ordet i en Del andre Stedsnavne. Kviteseid er
opr. II v i t i n g s e i ð, hvor Hvitingr er Ønavn. Hvoraf Fjeldet Hvittingen
har sit Navn, ved jeg ikke.
117. 118. Loken nordre og sondre. Udt. lO’Jçe. — a Lokene
(sønste) DN. XII 206, 1465. Logen 1593. Løgenn 1604.Vi, Vi, V*.
Løchen nordre med Bergen, L. søndre med Sperdte 1668. Løchen
nordre med Bergen, L. søndre med Sperte 1723.
Vistnok *Loykin, sms. af lei kr og vin, se Indl. S. 64 f. Dette
Navn findes i MA. skr. baade med oy og med oe (ø), jfr. t. Ex. Løken i
Ringsaker, a Loeykini DN. V 137, 1345, a Lækiue DN. Ill 217, 1348.
Da her ingen Form med øy findes, og da Gaarden ligger ved en Bæk, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
