Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BORRE
127
Antagelig * B o s a r u ð, af Mandsnavnet B o s i, der i nu bevarede
oldnorske Skrifter kun findes som Tilnavn, men ofte træffes som Mandsnavn i
Sverige og Danmark i MA. (Lundgren S. 32. O. Nielsen S. 14). Til dette
Mandsnavn maa vel ogsaa henfores Baastad i Trøgstad og i Asker, Baaserud
i Rakkestad og i Gjerpen og Baaseland i Holt, i Froland og i Øvrebø. Se
Bd. I S. 29. PnSt. S. 48.
Pladse under Falkensten 1723: Ramslie—Saltboebachen—Beehen
— Jotta — Bahuus — Watzmarchen—Bøevjen — Teppa —Freebergsvig—
Løføen—Østeroen—Mellumøen.
Om Ramslie se ovfr. S. 125. — Saltboebacben er sms. med saltbúð,
Saltbod. «Saltboder» nævnes ofte i Forbindelse med den Saltkogning, som dreves i
stor Udstrækning i Fortiden, da Saltet var dyrt. Om disse Boder have været
brugte til Beskyttelse over Saltkjedelen, til Oplagssted for det færdige Salt
eller til Herberge for Saltkogere, er uvist. Jfr. Sande GN. 141 og Jænbud
under «Forsvundne Navne» i Strømmen Herred. — Jotta er det Jota, der er
indgaaet under Horten; udt. Jo’ta med langt, lukt o. Navnet er vel best.
Form af Gjot f. (se Ross), langstrakt Hulning i Jorden, langagtig Græsplet
mellem Bakker eller Klipper (Indl. S. 51). — Om Bahuus se GN. 20,38. —
Teppa f., et lidet iudgjeidet Engstykke, brugt som Fællesord i Solør. —
Freebergsvig, se GN. 105. — Løføen, Østerøen, Mellumøen, se GN. 29.
Gaarde indgaaede under Horten:
Solli. Udt. soli. — Solælid DN. V 114, 1340. Soelli 1668.
Sollie 1723.
Hvis Formen i RB. er rigtig, skulde Navnet ikke være det vaulige
Solli Ö, men enten S ó 1 a r 1 i ð, af samme Oprindelse og Betydning, eller sms.
med Mandsnavnet Soli, der forekommer i RB. 544. DN. V 559. 002. X 185
og, som det synes, i endel Gaardnavne, hvoraf det hyppigste er SólastaÖir
(Bd. II S. 155). Jfr. Sollien i Stange (S o 1 a 1 i i d RB. 243), Bd. III S. 165.
Forklaringen af Gen. af sól er vel den sandsynligste, eftersom denne
Sammensætning med 1 i Ö forekommer to Gange.
Horten søndre og nordre med Brom, Hagen og
Sollistranden. — Udt. halten bró’mmsjóle kjendtes; [det er
mig opg., at Udt. bramms- nu skal være den alm.]. — *) Hortan DN.
V 843, 1552. Hartten 1593. Hortenn 1604.Vi. Horten 1605. Hortten
1668. Horten med Weeløes (jfr. GN. 29) 1723. — 2) Broem St. 75.
Brom 1593. 1604.1/*. 1668. Bromb 1723.
’) Der findes mange andre Stedsnavne i Landet, som synes at indeholde
samme Stamme: Horten i Lom, Horten og Hortum, Pladsnavne sydligere i
Gudbrandsdalen (ved intet af disse Steder har Udtalen været kjendt af O. R.),
Horten i Skiaaker (lidt. Holten med lukt o og «tykt» 1 samt Enstavelsestone),
Horten i Biri (udt. Holta med lukt o og «tykt» 1 samt Enstavelsestone, dog
ogsaa med aa), Horta, to Fjelde i Stor-Elvedalen. Horlen, Skovstrækning i
Gjerpen (Udtalen forskjellig opgivet og usikker), Hortemo, Gaard i Søgne
(udt. med lukt o), Horten, Gaard i Aurland i Sogn (tidligere alm. skr. Horken),
Horten, Fiskevær i Leka i Namdalen (udt. Holta med lukt o og «tykt» 1 samt
Enstavelsestone) og endel Fjeldnavne i den sydvestlige Del af Laudet, nemlig
Horten i Aardal i Ryfylke (udt. med lukt o og Enstavelsestone), Aureliorten
i Bykle i Sætersdalen, Moltehorten i Hjelmeland (lukt o), Hortfjeldet i
Fyresdal og Ilortenuten i Saude i Ryfylke. Ved enkelte af disse Navne, som det
i Aurland og, som det synes (Bd. IIS. 239), ogsaa Bynavnet Horten, har O. K.
tænkt paa en Lydforandring af Ordet holk n, li eik n n, stenig Grund,
Klippegrund, der bl. a. i Flertalsform (* II e 1 k n a r) findes som Gaardnavn
i Fet (Hektner), i Lyster og i Volden (Heitne), som Pladsnavn i Fyresdal
(Hekninne). Det her omhandlede Navn maatte da efter sin Udlyd paa -11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
