Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RAMNES
141
kan Gaardnavnet være et opr. Elvenavn; men dette er dog meget uvist.
Bleika forekommer ogsaa ellers som Gaardnavn, hvor det ikke kan bringes
i Forbindelse med Vandlob (Bd. II S. 158). Det er da mulig samme Ord som
det i Jemteland forekommende bleka f., Kalkjord, men vel med en lidtanden
Betydning: «hvidagtig Lerjord», som det beslægtede oldn. bl eik ja kan
have; om herhenhørende Ord se S. B. i Nord. Tidskr. f. Filol. N. R. III S. 259.
Her har Navnet tildels været skr. Blekor, Blegjord.
90. Fjælebuen. Udt. fjœlabúa. — Fialabudh RB. 78. Fiellebo
1593. 1604.Vi- Fielleboe 1668. Fieleboe 1723.
Fjalabúð f., Fjælebod; Navnet har saaledes fra først af sigtet til
provisorisk Bebyggelse af Stedet (Indl. S. 32). Har alm. været skr.
Fjeldboden.
91. Gislerød. Udt. jfssleré. — Gisßlerødt 1604.Vi. Gislerod
1668. Gislerud 1723.
*Gíslaruð, af det endnu paa fl. St. brugte Mandsnavn Gisle (Gisli).
Se PnSt. S. 89.
92. Morken. Udt. mø’rkce (ogsaa opg. mø’rJçce). — i
Mor-kenne DN. I 284, 1356. Marck 1593. 1604.Vi- Morchen 1668.
1723.
Mork f., Skov (Indl. S. 20). Formen er den gamle Dativ.
92,8. Rydningen. Udt rø’nningen.
93. Skjeggerød med Langerodrydningen. Udt. sj æg gere.
langerørønningen. — Skieggiærud RB. 193. Skeggerud RB. 303 s.
Skeggerod 1593. Scheggerødt 1604.Vi- Skieggeroed 1668.
Schiegge-røed 1723.
Skeggj aruð, jfr. Botne GN. 17.. Se PnSt. S. 221.
93. 5. Nyhus. Udt. ný’hús.
94. Svinsliolt. Udt. svinnshølt. — Suin^holdt 1604.Vi.
Suin-holt 1605. Svineholdt 1668. Svinsholt 1723.
Trods Udtalen er det vel rimeligt, at lste Led er Mandsnavnet Sveinn,
og at Navnet altsaa opr. har lydt * Sveins holt; jfr. Botne GN. 15. Se
PnSt. S. 243.
95. (iunnerod. Udt. gunnerø. — Gunderød 1593. 1668. 1723.
Kan være opr. * G u n n a r u ö, af Mandsnavnet G unn i, jfr. Botne
GN. 63, eller * G u n n u r u ð, af Kvindenavnet G unn a, jfr. Skoger GN. 31,
eller * G u n n v a r a r r u ð, af Kvindenavnet Gunnvor, jfr. under Borre
GN. 15, eller endelig, som Gunnerud i Hollen, * G u n n h i 1 d a r r u Ö. Se
PnSt. 105.
95, 10. Tronka. Udt. tróKnnkœ.
Ordet er et Hunkjønsord i best. Form. Er vel det af Ross fra
Hardanger anførte Trongka (med aabent o) f., trangt Sted, trangt Rum, Klemme.
Bruges paa nogle Steder her i Amtet som Navn paa Gaardparter og lindes
som Elvenavn i Storelvedalen (NE. S. 276). Ordet Trongka er naturligvis
afledet af Adj. þrongr, trang, snæver. Gaardnavnets Udtale med lukt o
har vel udviklet sig i de oblikve Kasus.
96. 97. Jerpekjon vestre og mellem. Udt. jæ rpekßnn. — i
Jarpaternom DN. IV 424, 1389. i Jarpatiærnom RB. 233. i
Jærpa-tiernom RB. 283. i Jarppathiarne DN. II 469, 1413. Jerpetegen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
