Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
•188 JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Da man ikke har nogen Form fra MA., kan man intet sikkert sige om
Navnets Oprindelse. Det har været ment, at Sysselmanden Ivarr af
Skeöju-h o f i, der nævnes i Haakon Haakonssons Saga (første Gang Kap. 105, Fornm. s.
IX 344), har havt sit Navn efter denne Gaard, og det tør være muligt, at
dette virkelig forholder sig saa; men nogen Sikkerhed derfor har man ikke.
eftersom der gives to andre Gaarde, som med mindst lige saa god Grund
kunde antages at væie Ivars Hjemsted, Skea i Sørum Sogn paa Romerike
(skr. S k e i d i o f RB. 560) og Ske Præstegaard nordlig i Bohuslen (skr.
Skeidiof, Skedof paa mauge Steder i VlB.). Se O R. i Hist. Tidsskr.
3 R. IV S. 289. Skeöjuliof er i andre Haandskrifter af Sagaen skr.
Skeruhof og S k e i ö a h o f; Navnet har vel paa den Tid lydt S k e i ð
i-hof (jfr. Bd. II S. 248), og dette er vistnok samme Navn som Skeiðiolf
i Sande, nu Skjøl, se under GN. 105—107 der. Men Skjeau kan ogsaa have
samme Oprindelse som Sognenavnet Skjee i Stokke, Skeiðhaugar, se
under Oplysningerne ved dette Sogns Navn. Om Udtalen Sjøu jfr. smsts. og
ved Stokke GN. 69. 70. — Det Underbrug, der skrives Laaeßbøen og
Lobs-bøen, kjendes endnu, udt. LtVspen. Det har vel opr. hedet *Loptsbær.
Dette Navn, der forekommer paa forskjellige andre Steder: RB. 159 (i
Lofsbø) i Rakkestad, DN. IV 228, 1344 (Lofpzbear, Gen.) i Berg Sml.,
RB. 299 (Loftzbyn) i Aker, Losby i Skedsmo, RB. 458 (i Loftzbø) i
Grue, henføres af O. R. til Mandsnavnet Loptr (Bd. I S. 127 og fl. St.
PnSt. S. 177), men antages af S. B. og Fritzner at være sms. med
Fælles-ordet lopt n., Lolt, Bygning paa to Stokværk. Samme Forklaring give Bugge
og Fritzner af Stedsnavnet Loptsgarðr, medens O. R. kun antager den
for Lofsgaarden i Tønset og henfører de andre Forekomster af dette Navn
til Mandsnavnet. Da baade Loptsbær og Loptsgarðr forekommer
temmelig hyppig, er det rimeligst i dem at se Sammensætninger med lopt.
— Det andet Underbrug Fittie er opr. *Fitjar, Flt. af f i t f., frodig
Græsmark (Indl. S. 49).
93. Nes. Udt. næs. — Neß 1593. Nesß 1604. Vi. Næss med
Kaiagger og Bergen 1668. Næss med Koldagger og Bergen 1723.
*Nes n., se Indl. S. 68. Elven slaar her en Bugt om en Høide. —
Kaiagger, Koldagger er opr. * K a 1 d a k r, hvorom se Botne GN. 109. Bergen
er Brugs No. 4—6, nu Bergan.
94. Lien. Udt. H’ce. — i Lidinni RB. 79 (anført under Ramnes
Kirke)? i Liidhenne RB. 209 (henfort til Arendal S.)? i Lidhenne DN.
IX 275, 1445. Lien 1668. 1723.
* L í ð i n, best. Form af 1 i Ö f.. Li (Indl. S. 65). Den RB. 209 nævnte
Gaard er vel heller GN. 148, 2—4 i Arendal S. i Stokke.
95. Dal lille. Kaldes véssledæl. — Dalle 1593. Dall 1668.
Dahl 1723.
»Dalr m., se Indl. S. 47. Jfr. GN. 97.
96. Enersrod. Udt. enærrsé. — Einerßrøed 1668. Ennersroed
1723.
*Einarsruð, sms. med Mandsnavnet Einar (E in arr). Se PnSt.
S. 61.
97. Dal store. Udt. deel. — Dall 1604.Vi. 1668. Dahl 1723,
Jfr. GN. 95.
98. Hynne. Udt. hynne. — Hynde 1668. 1723.
* H y r n a f., afledet af horn n. (Indl. S. 57) i Betydning af Hjorne,
Vinkel, og selv udentvivl at tage i samme Betydning. Ligger langt oppe ved
den Elv, der i sit nedre Lob har hedet S korga (Sk orga), se GN. 115.
116; Elven gjør her en Krumning, og noget nordligere falder en Tverelv ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
