Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•230
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
ikke umuligt, at det har været en Part af GN. 156. 157, hvis Navu seuere
er forsvundet. — Efter Formen Ællidenes kunde man tænke paa, at
Navnets opr. Form var *Elliðanes, og at det var sms. med Gen. af
elliði m., Skib, Fartøi, hvilket Ord findes i nogle Stedsnavne paa Island
og Orknøerne (se S. B. i Aarbøger for nord. Oldkynd. 1889. S. 15 f.); men
O. R. har for nævnte Forms Vedkommende udtrykkelig gjort opmærksom paa,
at den senere Afskrift, hvori den findes, oftere har mindre rigtige
Navneformer.
i Lindæime i Slagen RB. 193. 205. (Gaaet ind under GN. 147).
Lindeimr, hvorom se Skoger GN. 38. Findes fremdeles anført paa
Kartet i Formen Lindem.
i Totastadom i Sem S. RB. 79. i Totastadhom RB. 191. i
Tota-stadom DN. IV 137, 1320 (efter en dansk Oversættelse fra 1555).
(Gaaet ind under GN. 45 og 62).
Iste Led er maaske det i Danmark i MA. forekommende Mandsnavn
Toti (O. Nielsen S. 101), som dog ikke vides at have været brugt i Norge.
Her linder man en enkelt Gang et Tilnavn toti (om Gunhild Kongemoders
Fader), som man vel ogsaa kunde tænke paa.
i Salgerdi i Sem S. DN. XI 42, c. 1350? i Sælgiordi i Sem S.
RB. 191. 199.
Det synes ikke rimeligt, at s a 1 r (se Indl. S. 73) har været sms. med
et Ord som g e r ð i (indhegnet Jordstykke), og dette Ord vilde neppe heller
i RB. være skrevet Sæl-. S. B. anser det for muligt, at de anførte Former
kunne være ensbetydende med Seljugerði (sms. med selja f., Silje)
og som Iste Led indeholde en Stammeform sal-, sel-, jfr. den oldhøitydske
Form af dette Trænavn, s al aha; se ogsaa NE. S. 331 f.
(i Fannw i Sem S. RB. 191).
Er en Feil i den trykte Udgave for i P a n n w, hvorom se GN. 23.
i Ængium i Sem S. RB. 199.
Engjar, Flt. af eng f., Eng.
i Giællæstæini i Sem S. RB. 204. (Gaaet ind under GN. 14).
G j a 11 i s t e i n n ? Adj. gjall r bruges om stærk, skarp (gjaldende)
Lyd; brugt som Tillægsord til s t e i n n kunde det vel betegne, at t. Ex.
Slag paa Stenen frembragte en paafaldende, stærk, klingende Lyd. Maaske
har man dog i dette Navns Iste Led et Elvenavn af Stammen gj all-, som
NE. S. 70 formodes at ligge til Grund for nogle Stedsnavne.
Tiærnes (søndre, nordre) i Sem S. RB. 204. Tiannes RB. 62.
Tiernes 1604.74. (Gaaet ind under GN. 51).
*Tjqrunes. Iste Led er maaske tjara f., Tjære, og kan sigte til,
at der har været drevet Tjærebrænding paa Stedet. Navnet skrives nu
Kjærnes. Jfr. Andebu GN. 20.
Þufn (nordre) RB. 205. Tomb, Thorn 1604.7i, 7j. Tomb med
Schierpe 1668. (Gaaet ind under GN. 51).
IJufn f., af uvis Betydning, maaske beslægtet med þ ú f a og |> ú f r,
Tue. Findes som Gaardnavn ogsaa i Raade (den bekjendte Herregaard Tom,
se Bd. I S. 327) og i Vestby; desuden haves Navnene Pnfnarjorp,
Þufnaþorp paa 2 Steder i Bohuslen (RB. 33. 228. 385). Se Bd. Il S. 14.
Þufnarækra RB. 205.
Þufnarekra; Iste Led er den frg. Gaards Navn i Gen, 2det Led
ekra f., gjenlagt Ager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
