Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•370
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
1593. Thannum 1604.Vx,Vi- Thanum 1605. Thannumb ovre med
Vs Th. vestre, Thannumb nedre med 2/s Vestre Th. 1668. Tannum
ovre med V» T. vestre, Tannum nedre med 2/3 Vestre T. 1723.
Tnneimr; se Brunlanes GN. 1. 2.
8. Toen nedre. Kaldes ncértön. — i Nidaltonne DN. I 493,
1423. Jfr. i Fintom RB. 200 s. Neder Thoenn 1604. Vi-
Neder-thuen 1605. Thoen med Sæteren Quiberrig 1668. Nedre Toen med
Qvieberg 1723.
Tonni, Dat. i best. Form af t o f., hvorom se Indl. S. 81.
Udtaleformen maa være et gammelt Partnavn: (i) niðri Tonni. Da «Fintom»
i Haandskriftet er skr. med Forkortningstegn, kan det ligesaa godt læses
F i n t o n, som vel er det rette og Navn paa en anden Part af Gaarden. Det
kan være sms. med Plantenavnet Finn (nardns stricta); men da dette Ord
ikke synes at forekomme i Stedsnavne i dette Amt, er Iste Led mulig
Mandsnavnet F i n n i eller Kvindenavnet F i n n a.
9. Kraakemo. Udt. Jcråkemå. —- Krakemon DN. IV 829, 1551.
Krogmo 1593. Krogemo 1604.Vi- Krogemow 1605. Kragemoe 1668.
1723.
*Krákumór, formodentlig sms. med Fuglenavnet kråka f. Hvis
Navnet Asmyr (GN. 4. 6) ikke indeholder et Elvenavn, kan dog 1ste Led
være Elvenavnet Kråka; Gaarden ligger ved samme Vandlob som GN. 4. 5.
10. Skui. Udt. skid — i Skadini (paat.: um Skodinæ) DN.
V 86, 1333. a Skodini DN. I 310, 1370. 333, 1377 (østre Gaard),
i Skódini RB. 190. 233 (nedre Gaard). i Skodhina RB. 196. i
Skodinom RB. 201. til Skadvna DN. I 451, 1409. a Skodinæ DN I
505, 1425. a Skadine (vestre) DN. VIII 332, 1439. i Skodinæ (østrej
DN. I 675, 1485. Skudhin (vestre) DN. IX 376, 1490. Skaadine,
Ödeskaadin DN. IX 740, 1541 (paat : Skudin). Skodim St. 63.
Skuidem St. 78 b. Skoden 1593. Skodum 1604.Vi. Schudim 1605.
Schudem 1668. Schudum 1723.
S k o Ö i n, sms. med vin f. (Indl. S. 85) og en Stamme skaö-, hvis
Betydning endnu ikke er sikkert oplyst. Navnet er vidt udbredt i Norge og
har i Nutidens Brug mange forskjellige Former. Skr. og udt som her har
man det i Bærum. Oftest skrives det Skøien og udtales Skøe eller Skøi
(Spydeberg, Vestby, V. og 0. Aker, Enebak, 2 Steder i Nes Rom., Løiten,
Romedal, S. Odalen, Biri — der udt. Skøe og Skøø —, S. Land og Norderhov).
Skeien i Jevnaker udtales Skøin (2 Stavelser); i Bø Tim. og i Lunde skrives
ogsaa Skøien, men udtales Skoe. Skrevet Skaaden liar man det i Øier, udt.
Skåe, i N. Fron, udt. Skoe, og i Ringsaker, udt. Skøi (2 Stavelser). Paa
Vestlandet findes Skoden, lidt. Skødi, i Indviken, Skodven, udt. Skøddven,
i Liudaas og Skodje, Gaard- og Sognenavn paa Søndmør. Skoðinarvik,
nu Skaanevjk, i Søudhorriland, forudsætter ogsaa et Gaardnavn Skçöin.
Nordenfjelds er Skau i Rissen maaske samme Navn (Thj. VSS. 1882 S. 47)
og ligesaa Skain, udt. Skænna, med Enstavelsestone, i Soknedalen. Tabt er
Navnet nu i Hemsedal, hvor det er det gamle Navn paa Gaarden Kirkebøen
(deraf dennes nu ukjendte Navn «Skadengaard» i Matrikelen); det i AB. 74
anførte af Skodhinom i Eikesdalen hører vel ogsaa hid. Se Bd. IV, 1
S. 108. Jfr. ogsaa Stokke GN. 158, S. 203 foran.
•
11. Brandsrud. Udt. bra’nnsru. — Branzrod DN. VIII 291,
1415. Brandzrud DN. VIII 332, 1439. Bransrud DN. VIII 452, 1499:
Branssrud DN. VIII 491, 1517. [Brandsrød DN. XV 4, 1320 (efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
