Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. LARDAL 373
28. Gjerpeland nordre. Udt. jcerpelann.— Gielpaland (nedste)
RB. 233 s. a Geplandhom DN. X 93, 1413. Geppoland, Geppeland
(sonste) DN. VI 807, 1552. Geppeland (sondre) DN. IX 796, 1547.
Gerpland (søndre) DN. IX 801. 802, 1553. Gierpelannd St. 79.
Jerpe-land 1593. 1604.7i,Vi. 1605. Jerpeland nordre 1668. 1723.
Gjalparland? Gaarden ligger ved Hærlandselven, i Syd for denne
og lige over for Gaarden Hærland (GN. 12. 13), og Navnet indeholder vel.
ligesom det sidstnævnte, et Elvenavn. Dette maa da have været det gamle
Navn paa Hærlandselven, og Hærland maa da have Navn efter en fra Nord
i Elven faldende Bæk. Jeg formoder, at vi her have et ellers ukjendt
Elvenavn Gjolp, Gen. Gjalpar; man kunde ogsaa forstaa Gjel pa- som
G e 1 p u- af et yderligere afledet Elvenavn Geipa, men dette er ikke
nødvendigt; jfr. Hielm ungar (Gen.) ved Siden af Hialmung (Akk.) RB.
254 og t. Ex. M o r s a d a 1 e, Mos sad ale for Morsardali DN. IV 156.
1327. RB. 120 og fl. St. Gjqlp er vistnok beslægtet med danske Dialekters
galpe, svensk galpa, skrige (om visse Fugle), middelhøitydsk gelpfen (gelfen),
skrige, brøle, angelsachsisk gielpen, prale, skravle, oldn. gjalp n., Praleri,
og Gjálp (Gjolp), Navn paa en Jotunkviude. Grundbetydningen maa
autages at have været: give fra sig en skurrende Lyd, skrige (Falk og Torp,
Etymolog. Ordbog I S. 260). Elvenavne med saadan Betydning findes der
flere af, t. Ex. Skrika, Skrikjo, Gaalaaen (af gala), Belja. Gjerp- maa være
opstaaet af Gjalp- (Gielp-) ved Dissimilation paa Grund af 1 i sidste
Sammensætningsled, jfr. Aaker- af Qkl- i Aakerholt (GN. 26). Et andet
Gaardnavn, som maaske indeholder samme Elvenavn, er Hjelpdal i
Stjør-dalen (udt. Jølpdølinn). Dette findes fra 1669 stadig skr. Hielp(e)-,
hvorfor det Bd. XV S. 35 og NE. S. 103 henføres til et Elvenavn af Stammen
Hj alp-; men et saadant synes ellers at være ukjendt, og da ældre Former
mangle, er Rigtigheden af Skrivemaaden Hj- maaske tvivlsom. — Gjerpeland
søndre er GN. 33.
29. Haugen. Udt. hau’en. — a Hoge DN. IV 829, 1551.
Hougen 1668. 1723.
*Haugr m., se Indl. S. 53.
30. Hole. Udt. hole. — a Holom DN. III 680, 1481. I 675,
1485. a Holæ DN. IX 472, 1523. Hulle 1604.7i. Hoelle med Houg
og Aaßerøed 1668. Hoelle med Houg og Aasserud 1723.
H ó 1 a r, Flt. af h ó 1 1 (h v á 11) ru., isoleret, helst rundagtig Høide (Indl.
S. 56). — Om Aaßerøed se under «Forsvundne Navne» tilslut.
31. Præstegaarden. — Svarstad Præstegaard med Pinnestad,
Præste Opsall og Hembs Ødegaard 1723.
Om Navnets gamle Form se under Sognenavnet. Den rigtige Form kan
antages at have været "Svarfaðarstaðir, som maaske er sms. med det
Mandstilnavn, hvoraf det islandske Stedsnavn Svarfaðardalr ifølge
Laudn. III 13 er dannet (Þorsteinn svarfa&r hed en Landnaamsmand
der). Se Thj. VSS. 1882 S. 23 f. Paa samme Maade forklarer K. Rygh
Navnet Svarvestad i Bremanger (Bd. XV S. 190). Paa et andet Sted (PnSt.
S. 241) har O. R. afledet 0 S v a r fa ð ar s t a ð i r af et i Stedsnavne oftere
forekommende svarfaör, af uvis Betydning, men formodentlig hørende
sammen med Folkesprogets svarva: svinge rundt, gaa i Ring, gaa i en Bue;
men dette synes her mindre rimeligt, da Laagen ikke i Lardal gjør de store
Bugtninger, som udmærke deus Løb længere oppe og længere nede. At der
i Iste Led skulde ligge Betydningen «Strøm», som O. R. har villet tillægge
en vistnok beslægtet Stamme Sverð-. som forekommer i endel Stedsnavne
(se Strømmen GN. 22\ er hellerikke rimeligt, da Laagen ved Svarstad
Præstegaard netop har et roligt Løb. — Opsall er GN. 35. 37. Om Pinnestad se
under «Forsvundne Navne» tilslut; om Hemb se GN. 91. 92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
