Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
RETTELSER OG TILL.EG
skulde være opr. *Gaukssjór, af Mandsnavnet Gau kr; men det er
mulig opr. *Gautsjór, hvis Iste Led kan være gaut f., af gjóta,
at gyde, saa at Navnet har Hensyn til, at Vandet til sine Tider Hyder
over Bredderne. Jfr. min Forklaring af i G a n t k i 1 u m, nu Gukil i
Høland, Bd. II S. 197. Jeg finder det ikke sandsynligt, at der er nogen
Sammenhæng mellem Gokstad eller Goksjø og gauzkum i Ynglingatal
(i Strofe 46 i Wiséns Udgave).»
S. 275 L. 10 f. n. er at tilføie: [Wiindal NgL. IV 758].
S. 279 L. 27 f. o. II S. 32 1. S. II, 32.
S. 285 L. 2 f. o. Med Hensyn til den her givne Forklaring jfr. Tillægget
ovfr. til S. 4 L. 23 f. n.
S. 290. Som Brugs-No. under Dreng nedre anføres i Matrikelen af 1904 som
10,7: F r e n v i k. Udtalener frçnnvik’, men naar ingen gamle Former
foreligge, kan intet sikkert siges om dette Navns Oprindelse. Som Navn
paa en ubetydelig Bugt tør det vist ikke sammenstilles med F ren i m.
(Gen. F ren ja), det gamle Navn paa Frænfjorden, en Arm af
Romsdalsfjorden (se O. R. i «Sproglig-hist. Studier tilegnede Prof. Unger» S. 55),
hvilket Navn forresten ikke er forklaret. I Fosnes findes Navnet
Fren-dal, som ifølge O. R. maaske indeholder et Elvenavn, mulig F r i ð n a
(se NE. S. 58); men ved Frenvik findes kun et ganske ubetydeligt
Vand-sig. Mulig er 1ste Led Gen. af Mandsnavnet Frændi, hvorfra et Par
Gaardnavne synes at skrive sig.
S. 295 L. 4 f. n. Navnet Vittersen tør mulig sammenlignes med Vidringstad
i Lyngdal, udt. Vi’ddringsta og skr. Widriehstadt 1594.’1600. 1612. 1619,
Widringstad 1668. 1723. Dette Navn er i PnSt. S. 280 foiklaret af et
Mandsnavn Viðrekr; men Udtalen med ddr viser sikkert, at den opr.
Form har begyndt med Vitr-, og Skrivemaaden Widriehstadt kan mulig
svare til ældre *Vitringsstaðir, som ganske stemmer med den
nuværende Udtale (jfr. ved Spenningsby i Nittedalen Skrivemaaden
Spenniß-bye 1617). Formerne Vittrixsyni i RB. og Vittrissinne DN. VIII 336
kunne svare til et ældre *Vitringsyn, ligesom Skirikx saal DN. I 476
og Skirisall DN. IX 274 svare til ældre Skiringssalr (se S. 304
foran). Da baade Vittersen og Vidringstad ligge ved et Vand, kan
*Vitrings- være Gen. af et gammelt Sønavn *Vitringr, afledet af
en Stamme vetr- med Betydningen «Vand», jfr. det svenske Sønavn
Vetteren (i gammelsvensk Form V æ t u r); i Gaardnavnet Vettre i Asker
haves rimeligvis enten denne eller maaske heller en nær beslægtet Stamme
vatr-. Denne Forklaring af Vittersen og Vidringstad er dog blot en
meget usikker Gjetning.
S. 302 L. 14 f. o. I Ldsbl. 409 antages det, at Fristad i Tjølling kan have
anden Oprindelse end af F r i 8 r e k r, om det end er tænkeligt, at en
saa stærk Afslidning som af *Friðreksstaðir til Fristadir var
indtraadt saa tidlig som mod Slutningen af MA. Maaske indeholder det
Kvindenavnet Friöa (jfr. PnSt. S. 75). S. B. antager Muligheden af,
at Fristadir er opstaaet af *Fríssstaðir og som 1ste Led
indeholder Gen. Ent. af det som Mandsnavn eller Mandstilnavn brugte
Folkenavn «Friser» (oldn. Flt. F r i s i r).
S. 303 L. 16 f. o. 174 1. 274.
S. 306 L. 21 f. o. Det svenske Gaardnavn Skiringe i L. Mellösa s.,
Vill-åttinge hiirad i Södermanland (skr. Skiringe i 1367) er ogsaa afledet
af Stammen skir-, men maa for øvrigt forstaaes anderledes end 1ste Led
i Skiringssalr, hvis den anførte Formodning om dette Navns
Oprindelse er rigtig. E. Hellquist anser det sandsynligst, at Skiringe
egentlig er et Slægtsnavn, dannet af et Mandsnavn, som har begyndt med
Skir-, jfr. det oldhøitydske Navn S c i r i (E. Hellquist, Svenska ortnamn
paa -inge &c. S. 125, i Göteborgs Högskolas Årsskrift. XI. 1905).
S. 307 L. 11 f. o. er at tilføie: [Riisøynæ (Akk.) DN. VIII 336, 1440].
S. 307 L. 9 f. n. Den anførte Formodning af O. R . at Slaværn er det Sted,
som menes ved Staureim DN. VIII 336, 1440, holder ikke Stik. Denne Form
er rigtig. Navnet kjendes endnu, udt. staurómm, paa Rektangelkartet
skr. Storem; Stedet har været en Plads under Brunla, men er nu helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
