Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
RETTELSER OG TILL.EG
Stavelses Vokal er blevet til kort i (ved Paavirkning af 2den Stavelses
Vokal) og den efterfølgende Konsonant forlænget (fordoblet) i Udtalen.
Som Exempler paa en saadan Forandring anfører han Gjellestad i Askim
(udt. Jæ’llesta), af ældre Geilastaðir (RB. 43), og Giltvet i
Spydeberg (udt. Ji’il), af ældre Geiluþveit (DN. IV 221, 1342), samt
Missingen, af ældre Meisingar (DN. V 171, 1354); se Bd. I S. 46.
57. 332. Navnet Dillingsdalen vilde da høre sammen med de østenfor
Kristianiafjorden oftere forekommende Navne Delingsby, Delingsrud osv.,
samtlige af sen Oprindelse, hvis Betydning efter O. R. vistnok som oftest
er: afdelt, udskilt Stykke af en Eiendom (Bd. I S. 16). Hvis denne
Formodning om Navnets Oprindelse er rigtig, er dog vel Betydningen
snarere: Dal, som er bleven delt mellem flere Gaarde; i Matrikelen af
1838 er nemlig Delingsdalen anført som Partnavn ikke alene under
Aaserum, men ogsaa under Melau (GN. 74). Imod Formodningens
Rigtighed taler maaske den Omstændighed, at Navne, som begynde med
Delings-, ellers altid synes at udtales, som de skrives, hvad der jo
nærmest er at vente ved Navne af saa sen Oprindelse, at Bevidstheden om
Betydningen neppe kan have tabt sig.
S. 369 L. 16 f. n. Ogsaa i senere (islandske) Haandskrifter af Thidreks saga
findes skr. V i r g a for V i Ö g a.
S. 364 L. 12 f. n. Det under «Haletene fiske» nævnte Sneckie stenen er
mulig intet egentligt Stedsnavn, men kun Betegnelse for en Sten, hvor
man pleiede at binde Baade fast; snekkja f., i Oldn. brugt om et’
Slags Fartøier, kan vel c. 1530 have havt samme Betydning, som Ordet
nu har: Baad. ,Det kan dog her bemærkes, at der i et lidet hollandsk
Flyveskrift fra 1622 fortælles, at et Sted ved Navn «Snick-Steen i Norge
beliggende i Soenwater, landfast med Fastlandet, omtrent en Mil stor,
paa hvilken stod to Sage», pludselig var sunket med Klipper og Træer
ned i Vandet paa et stort Dyb (se H. Reusch i Forhandl, i Vid.-Selsk. f.
1902, Oversigt S. 19 ff.). «Soenwater» var, som bekjendt, i den Tid
Hollændernes Navn paa Kristianiafjorden, saa Fortællingen neppe kan sigte til
den ovfr. nævnte Lokalitet, Sneckie stenen, hvad ogsaa andre
Omstændigheder tale imod; men man tør dog mulig af den slutte, at der har
existeret et virkeligt Stedsnavn * S n e k k j usteinn eller
’Snekkja-s t e i n n. Hvorledes det danske Stedsnavn Snekkersten er at forklare,
ved jeg ikke.
S. 132 L. 6 f. o. Hvis Dinnduxstaðir i Fagrskinna betegner Gaarden
Linnestad i Ramnes, hvad der vel er sandsynligt, gjetter Professor A. Torp
paa, at det er en Forvanskning af’Líndúksstaðir, og at det
indeholder Subst. 1 í n d ú k r m., et Stykke Linned, Lærred, brugt som
Persontilnavn. Persontilnavne af lignende Art ere lina f. (af K. Rygh
forklaret som «Line, Reb», men kan vistnok lige godt være det Ord, som
betyder «Linklæde, Linned»), linsøyma og linstakkr (K. Rygh
S. 43). Hvorledes man skal opfatte Forholdet mellem *Líndúksstaðir
ogLinustaðir i Hkr. (se Tillæg til S. 131 ovfr.), hvis herved menes
denne Gaard, er uvist; maaske kan den Person, som har været kaldet
1 í n d ú k r, ogsaa være benævnt med det kortere Ord lina, da begge
disse Ord kunne have samme Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
