Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
BRATSBERG AMT
være dannet af det af Ross anførte Ord Knt (Kunt) m., Foiknyttelse i Væxten,
Yantrivelse nnder Opvæxten; jfr. svenske Dialekters Subst, knt (puckel) og
Adj. kótt (småväxt). I et Haandskrift af Haakon Haakonssøns Saga findes
kútr paa to Steder ßom Tilnavn; men da andre Haandskrifter der have
kurr, kurt (se K. Rygh S. 40. Finnur Jonsson i Aarb. f. nord. Oldkynd.
1907 S. 337), er Ordets rette Form tvivlsom. Med Hensyn til Nutidsudtalen,
Kutterød med -tt, kan sammenlignes Grøtaas i Vaale Jb., udt. qrø’ttås, af
Grautáss. Kormen Gutterøe fra 1665 skyldes vist blot et uheldigt Forsøg
paa at forklare Navnet, mulig under Paavirkning af det paa fl. St. virkelig
forekommende Navn Gutterud, Gutterød (t. Ex. i Brunlanes). — I «Foßgiore»
er lste Led vel Gaardnavnet Foss, 2det Led ge r ð i n., hvorom se Indl. S 51;
dette Sted er forskjelligt fra GN. 102.
54. Tufte. Udt. tuffte. — paa Tuffte DN. X 774, 1542. IV
823, 1543. Tuffte NRJ. IV 31. ThofTte St. 42 b. Toftte 1585.
1593. Toffte 1604.Vi. Tofte 1665. 1723.
* T u p t i r, Flt. af tu pt (to pt) f., Hustomt (Indl. S. 821
54,10. Mauraaseii. Udt. maur åsen.
Maaske af Insektnavnet Maur, Myre. Jfr. Drangedal GN. 51, 1.
55. Hjellen. Udt. jællen. — i Hiallenom RB. 36. i Hiellenom
RB. 39 s. Hiellenn St. 42. 1585. 1593. Hielden 1604.72. Giellen
1665. Hielden 1723.
Hjallrinn, best. Form af hjal lr m., Afsats, Terrasse (Indl. S. 56).
56. Limi. Udt. It mi. — a Linini (!) DN. II 181, 1336. i
Lymænæ DN. VIII 391, 1456. Lyming NRJ. IV 31 (NG. Mscr. har
Lyning). Liming 1585. 1593. Liming nordre og sondre 1604.Vg,Vi.
Limme nordre og søndre 1665. Limi og Limi søndre med
Skougs-aas 1723.
Navnet er en Sammensætning med vin (Indl. S. 85). Af den nuv. Udtale
kan man ikke se, om Vokalen i lste Led opr. har været kort eller lang, og
følgelig bliver Forklaringen usikker. O. Rygh har i Norges land og folk.
VIII, 2 S. 286 opført som gammel Form L i m i n, men uden Forklaring. Er
dette rigtigt, er vel lste Led 1 i m f. eller li mr m., «tynd, smækker Kvist i
Toppen af et Træ, eller yderst paa en Gren, som bærer Træets eller Grenens
Løv», eller ogsaa lim n., «det fine Ris paa Grenene af et Træ, som bærer
dets Løv» (Fritzner). Anvendelse af et af disse Ord i Stedsnavn er ikke
usandsynlig, da Lim m. nu betegner: «afkvistede Løvtrægrene, hvis Bark
derefter afskaves til Fæfoder» (Ross); jfr. Lime (Flt.?’, «fine Kviste af ikke eller
halvt udsprungne Løvtræer, hvilke samles til Fæfoder» (Ross). Denne
Betydning af Ordet kan vistnok være gammel i Sproget. Et Navn med samme
Mening er mulig Brimi i Lom, skr. Brymen c. 1620, som O. R. har været
tilbøielig til at opfatte som * B r y m i n. Sammensætning af vin med brum
n., Løvknopper paa Træer, i senere Tid (og vistnok ogsaa i gammel Tid)
ogsaa brugt om Løvkviste, som afhugges til Kvægfoder (Bd. IV, 1 S. 49). O.
Skulerud antager (S. 34), at den opr. Form snarere har været L i m i n, og
foieslaar Forklaring af limi m., Riskost; «Navnet maatte isaafald hentyde
til, at Stedet var bevokset med en Buskvækst, hvoraf man pleier at lage Linier
(f. Eks. Bjerk, som der vokser usædvanlig frodig med paa Stedet den Dag
idag)». Den sidste Oplysning taler dog lige meget til Fordel for Forklaring
af lim eller 1 i m r. Skulde lste Leds Vokal være i (’Limin), kunde man
vel snarere tænke paa Forklaring af 1 i m n., Kalk, hvilket Ord vel kan være
brngt om Kalksten, en Betydning, som Ordet efter Rietz nu har i Jemtland
og i Skaane. Bergarterne i dette Strøg ere silnriske Skifere og Kalkstene, og
paa den nærliggende Fossum Gaard har der været drevet Kalkbrænderi. Da
Berggrunden i denne Del af Herredet tildels er dækket af Ler, kunde man-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
