Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
BRATSBERG AMT I
Gaardenes Navne: 1. Skordal lille. Udt. sTcåWdæl. — i nordra
Skorfwodale RB. 13. i Skorrodall RB. 13 s. Skorredall St. 47.
Schaardall lille 1665. Schaardal lille 1723.
S korfudal r. Ligger ved en Bæk, som falder i Nomevand. Ved
samme Bæk, som danner Grænsen mellem Hollen og Lunde Herreder, ligger
Skordal i Lunde (GN. 27); disse to Gaarde maa opr. have udgjort en samlet
Gaard. Til Grund for Navnet ligger Elvenavnet S k o r f a. Skorva findes nu
som Navn paa Elve i Sauland (Tillab til Hjardøla) og i Lærdal (Tilløb til
Erdalselven). Ialfald i Sauland er vistnok den gamle Form ligesom her
S k o r f a, af det af Ross fra fl. St. anførte Skorv f., nøgen, noget ujevn eller
stenet Bergflade, ikke som i NE. S. 226 formodet, S k a r f a (Gen. S k q r f u),
af Skarv n., nøgen Fjeldgrund. Den sidste Form kan derimod ligge til Grund
for Elvenavnet Skorva i Lærdal, Skorveelven i Ulvik, Gaardnavnet Skorve i
Ævanger o. fl. De to Ord Skorv og Skarv ere dog nær beslægtede, og i nær
Forbindelse med Skor fa og Skarfa maa ogsaa Elvenavnet Skurfa staa.
2. Bakke-Susaas. Udt. bakksås. — Backesoss NRJ. IV 35
(NG. Mser. har Baeksooss). [Backisooss NRJ. IV 253]. Backeßusaais
St. 46 b. Backesußas 1585. 1593. Backesußaas 1602.Va. 1665.
Bachesusaass 1723.
Se under GN. 3.
2, 1. Storhaug. Udt. stó’rhau.
2, 4. Mutterud. Udt. mutterú. — i Murtarudi RB. 14.
Murtårn ð. Iste Led maaske det i MA. ofte brugte Tilnavn murt r
(Fiskenavnet Murt, leuciscus rutilus), der ialfald paa Island ogsaa findes i
Formen murti (K Rygh S. 46. Finnur Jonsson i Aarbøger for nord.
Old-kynd. 1907 S. 227. 312). Jfr. Morterud i N. Odalen og i V. Toten (Bd. III
S. 200. IV, 2 S. 95). Ogsaa i sin egentlige Betydning forekommer Ordet Murt
i Stedsnavne (Bd. IX S. 44). Jfr. ogsaa Murtestøl i Vinje (GN. 60,1).
3. Susaas. Udt. so’sås. — Seosßoss NRJ. IV 35. Sußaais St.
47 b. Sußaaß 1585. 1593. Sußaas 1602. Vi. Susaas med Kragefet
og Kaasen 1665. Susaas 1723.
Navnet er vistnok en dobbelt Sammensætning, da lste Led synes at
maatte være en sammendragen Form af et sms. Ord paa opr. mindst to
Stavelser, hvad Formen i NRJ. (fra 1528) vel bærer Spor af. Hvilket dette Ord har
været, kan neppe bestemmes med Sikkerhed, naar ældre og fuldere Former
mangler. Sidste Led i Sus- (sös-) kan have været ås s, hús eller ó s s.
lste Led er mulig sjór (sjár), Sø; Gaarden ligger ved Nomevandet. Et
*Sjóhús knnde vel blive sammendraget til Sös- (jfr. Søhus, udt. SÖS,
i Skaanevik, af *Sjóhús, se Bd. XI S. 68). Eller dette kan muligens være
opstaaet af *Sjóáss (jfr. Vatnaas i Sigdal). Maaske kan man ogsaa tænke
paa *Sauð(a)hús, Sauefjøs; denue Sammensætning har dog i Velfjorden
Nutidsformen Saus (Bd. XVI S. 43;. Fjernere ligger det vel at gjette paa
Oprindelse af*Sauðsóss, af et sauðr m., der kun kjendes som
Gaard-navn, og som, ialfald tildels, synes at have havt Betydningen: Strøm i Vand
(se nærmere herom under Herredsnavnet Saude), og ó s s m., Munding;
Nomevandet har Afløb gjennem Stensfossen, som før Kanaliseringen især i
Flomtiden var meget strid (se Beskrivelse af norske Vasdrag. II S. 107). Hvis
Sus- skulde indeholde ås s, kan den nye Sammensætning med «Aas», Susaas,
først skrive sig fra en Tid, da Betydningen af Sus- var glemt. — I det sms.
Bakke-Susaas (GN. 2) er Susaas (allerede før 1528) yderligere sammendraget
til -sås.
3,2. Oterkjær. Udt. o’terJçærr.
Af Dyrenavnet Oter og Kjarr n., Krat, kratbevoxet Myr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
