Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HOLLEN
167
saadan Oxes Blad, efter dets Form. Saaledes ogsaa i det sms. Navn Teksnes
(Þekslönes DN. III 168,1333) i Yaaler Sml. Teksle Andes som
Gaardnavn ogsaa i Flesberg; desuden haves Tekslen (Tekslo) som Navn paa en 0
i SV. i Sund S. i Nordhordland, og herhen hører vel ogsaa Tegle i Haa og
Skjærnavnene Tekleboen og Teksleskjær. Se Bd. I S. 363. I NE. S. 266 er
Teksle i Hollen og i Flesberg antaget at være et opr. Elvenavn (saa ogsaa
Hj. Falk om Teksle i Flesberg Bd. V S. 412). Men denne Forklaring passer
neppe ved Stedet i Hollen, hvor Sammenligning med et Øxeblad er meget
trolig, og den i Bd. I givne Forklaring er sikkert den rette overalt.
18. 19. Haatvet store og lille. Udt. ha tvett. — i Haþwæit
RB. 8. Hogtuedt NRJ. IV 35. [Hogtued NRJ. IV 253]. Haattued
1585. [Hofthued ASt. 81]. Haatuedt 1593. Haathuedt 1602.Vi,V«.
Haatuedt vestre og østre 1665. Haatvedt og Haatvedt lille 1723.
Háþveit, af Adj. hår, høi, og pveit f., hvorom se Indl. S. 83.
18, 1. Mjølteig. Udt. mjø’ltei.
Mjøl- skal maaske betegne Stedet som et godt Kornland.
20—22. Vipeto mellem, øvre og nedre. Udt. vVpeto. — i
Vipato RB. 13. 27. i Vipoþorn RB. 14 s. Wiibeto NRJ. IV 35. 36.
Vibeto NRJ. IV 213. Viffuethonn St. 47. Wibettaa 1585. [Vibethaa
ASt. 81], Vibetaa 1593. Wiibethaa 1602.7a,Vi,Vi- Wibeto
Mid-gaard, Wibetaa øvre, Wibetaa nedre 1665. Wibetoe lille, øvre og
nedre 1723.
* V i p n t ö. 2det Led er t ó f., Græsplet, liden Grønning mellem Klipper
og Krat, i Stedsnavne særlig om en saadan græsklædt Afsats (Indl. 8. 81)..
1ste Led synes at være Fuglenavnet Vipa (Vibe). Med Hensyn til
Skrivemaaden Vipato jfr. t. Ex. Kr aka to RB. 25 (Gjerpen GN. 101). Et høit
Fjeld paa Meheien kaldes Vipeto (jfr. DN. XVIII 93. XIII 105). Om et Navn
Haneto i Eide Ned. se under Lunde GN. 34. — Jfr. Viperud i Hitterdal
(GN. 21, 7).
21, 3. Viftingen. Udt. vt ff tingen.
Er vistnok Sæteren af dette Navn i S. for Store Stavsjø. Der er ingen
stedlig Sammenhæng mellem dette Brug og Gaarden Vipeto. Om Navnets
Betydning har jeg ingen sandsynlig Formodning.
22,2. Gjuvet. Udt. juve.
Gjuv n., Bjergkløft, alm. med Elv i Bunden ; se Hjartdal GN. 35. 36.
23. Tufte. Udt. tuffte. — i Tuftum DN. IV 483, 1395. RB.
14 s. 15 s. Tuffthe NRJ. IV 36. [Touffte NRJ. IV 253]. Tofftte
1585. 1593. Thofftte 1602.7i. Tofte 1665. 1723.
Tnptir, Flt. af tupt (topt) f., Hustomt (Indl. S. 82).
23,7. Roligheden. Udt. ró’líhéta.
24. Søve. Udt. sø’ve. — a Søydawe RB. 13. a Sødue DN.
III 658, 1474. a Sødæwe DN. XII 217, 1482. Søwdved NRJ. IV 36
(i NG. Mscr. -ued). Søwued NRJ. IV 253. Seffue 1585. [Sødve
ASt. 81], Søffue 1593. [ASt. 160], Søude 1602.Vi- Søffue 1612.
1665. Søfve 1723.
Trods Dativformen -e i RB. synes Navnets Form i MA. at maatte have
været *SøyÖafi, hvori lste Led er søyör f., hvorom se under Slemdal
GN. 1, og 2det Led formodentlig *afi m., et Ord, som ikke kjendes fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
